Spejderne bygger en rullende spejderhytte

Spejderne har været i gang med et væld af aktiviteter i løbet af ugen. Et par hundrede af dem har bygget en spejderhytte på hjul.

Solcelleanlæg, vindmølle, vandvarmer og en køkkenhave. Den rullende spejderhytte Scout Mobil har det hele.

Et par hundrede af spejderne har hjulpet hinanden med at ombygge et militærkøretøj til en miljøvenlig spejderhytte på hjul. Men bare fordi, den er rullende, så er det bestemt ikke en skrabet udgave af en spejderhytte. 

Spejderne har sat en solcelle op, og bagerst på den rullende spejderhytte har de sat en vindmølle op med en generator, så de kan lave strøm. 

Det er plads til otte personer i den rullende spejderhytte. Spejderne har tegnet en masse ideer og bygget nogle af dem i pap. De har også videreudviklet på hinandens ideer. Nogle af ideerne er blevet en del af Scout Mobilen.

En af de ting, de har ført videre fra de mange ideer, er spejderhyttens bænke. De kan klappes ned, så de også bliver til senge. 

Projektet  er en del af området Fabtown på lejren.