muted

Hun levede af at spotte detaljer, men hun havde ikke forudset, hvad pletten på hendes mave ville ændre

Da Pia Fosnæs levede et liv i modebranchens glamour, ændrede en graviditet alt. I dag har hun sagt farvel til månedlige dage i Paris for at finde glæden igen.

En formiddag i foråret 2011 lå 37-årige Pia Fosnæs fra Kolding på lægebriksen. Bulen på maven afslørede, at der ikke var længe til termin. Hun var derfor taget til et af de sidste graviditetstjek.

Ved siden af Pia lå et målebånd, der skulle måle størrelsen på Pias tredje barn. Men før lægen nåede at bruge målebåndet, stoppede lægen op ved synet af den udspændte hud.

Lægens tonefald skiftede, da hun spurgte til det mørkebrune og blodrøde mærke. Den let kantede plet på størrelse med en lillefingernegl var revnet på toppen af den gravide mave.

Men det var vel ikke så mærkeligt, tænkte Pia. Et modermærke kan vel sprække, når huden udvider sig?

Pia Fosnæs er en del af en ny programserie på TV SYD ”Hvem er Daniel nu?,” hvor influenceren Daniel Hoff besøger fem syd- og sønderjyder for at høre, hvorfor de har skiftet spor i deres liv.

Før hun vidste af det, kom den ene læge efter den anden ind i rummet for at se nærmere på hendes bare mave. De talte om kræftpakker, og hvor hurtigt hun kunne komme afsted. Derefter blev alting uklart for Pia.

Det næste, hun husker, er, at hun kom hjem, stillede sine sko og brød sammen.

Hvad Pia endnu ikke vidste var, at lægebesøget ville forandre hendes liv. 

Fart over feltet

Før lægebesøget ringede vækkeuret hver morgen klokken fem hos Pia. Aftenen før udvalgte hun sit tøj, så det aldrig var sammensat på samme måde to gange. Men først startede hun dagen med ’Pia-tid’, hvor hun var alene en time om morgenen, før børnene og hendes mand stod op. Det var hendes øjeblik til at samle sig om dagen.

Dernæst drak hun sin morgenkaffe, spiste morgenmad og kørte mod sit arbejde i en modevirksomhed, hvor hun var trendspotter. Her var det hendes ansvar at udvælge og sammensætte, hvad der skulle sælges i butikkerne den næste sæson.

- Der var store forventninger til mig. Så jeg tog del i flere opgaver, for hvad nu hvis kunderne ikke købte noget. Var det så min skyld?

Mindst en gang om måneden viste GPS’en mod Billund Lufthavn, når hun rejste til Paris og udpegede accessoires til modevirksomhedens kunder. Her gik hun fra den ene parisiske butik til den anden, mærkede stoffet mellem sine fingre og vurderede kvaliteten. Hver gang ledte hun efter detaljen. Nogle gange med så stor en udnyttelse af minutterne, at der sjældent var tid til at sidde ned for at spise.

quote

Det var et helvede, og jeg blev konstant mindet om det.

Pia Fosnæs

Når arbejdsdagen foregik i Danmark, var Pia heller ikke stillesiddende. Af og til udnyttede Pia den ekstra tid, der ikke blev brugt på transport, ved at pakke en rygsæk, smide den på ryggen og løbe de syv kilometer, der var fra hendes arbejdsplads og hjem.

Efter arbejde drak hun en kulsort kaffe, spiste en mellemmad, før hun var på vej mod sit aftenarbejde som fitnessinstruktør. Her underviste hun et hold eller tre, før hun til sidst lagde hovedet på puden om aftenen. Nogle gange med sår på ryggen efter løbeturene med rygsækken. 


I dag aner Pia ikke, hvordan hun kunne blive ved.

- Udover mit arbejde havde jeg jo også min familie. Derfor er jeg også overbevist om, at jeg gjorde mig selv syg.

For uden at tænke over det, havde Pia givet sig selv en facade af overskud, der langsomt åd hende op indefra.

Det revnede mærke

Tre dage efter graviditetstjekket lå Pia på Vejle Sygehus omgivet af blå kitler og skalpeller. Der var kræft i det revnede modermærke. Hun ville helst være i fuld narkose for ikke at være bevidst om den fare, hun udsatte sit tredje barn for, men fordi hun var gravid, var det ikke en mulighed. Det eneste hun kunne var at ligge med øjnene op mod lyset og følge de blå operationshætter skære på maven. Få centimeter under huden lå hendes tredje barn.

Men det var ikke den eneste gang, at hun frygtede for sit ufødte barns helbred, for operationen blev den første af mange. Jagten var gået ind på de øvrige brune pletter.

Da Frederik tre måneder senere blev født, var han rask og velskabt. Men Pia kunne stadig ikke sige sig fri af bekymringerne, for flere af operationerne efter fødslen var omkring hendes bryster.

- Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad alle de indgreb kunne betyde for Frederik, mens jeg ammede ham. Det var et helvede, og jeg blev konstant mindet om det.

Da alting stod stille

Hver fjerde uge tog Pia på sygehuset for at få fjernet endnu et modermærke og var samtidig blevet mor til barn nummer tre. Men det satte ikke hverdagen på pause. I dag kan hun ikke præcist huske, hvor lang tid hun holdt barsel, men det varede ikke mere end et halvt år, før hun igen arbejdede fuld tid.

For Pia havde brug for at holde sig i gang og bekymringerne om kræften på afstand. Selvom hun rundede operationsbordet om torsdagen, fik hun stadig pulsen op med sit træningshold om fredagen. Hver gang med mundvigene opad og med lidt ekstra mascara for at skjule de trætte, røde øjne.

Ni måneder var gået siden Pias første operation. Udadtil var der ikke meget, der havde ændret sig i Pias liv. Indtil en januar morgen, hvor vækkeuret ringede. Det var den sædvanlige ’Pia-tid,’ inden arbejdsdagen begyndte. Men i stedet for at gå ud i stuen, nyde roen og sine egne tanker, brød hun sammen. Alting stod stille. Hun kunne ikke komme op af sengen, og tårerne flød for første gang i flere måneder. Hun var udmattet. Udkørt. Og kroppen havde overmandet hendes gåpåmod.

Hun tog fat i sin telefon og gjorde det, som hun i månedsvis havde afvist overfor sig selv, men som hendes læge i flere måneder havde opfordret hende til: Hun sygemeldte sig.

- Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har gjort. For i mine øjne betød det, at jeg ikke længere var pligtopfyldende.

Næste dag var første gang i flere år, hvor der var stille. Vækkeuret var slukket og kaffen droppet. Der var dage, hvor Pia lå i sengen, indtil børnene kom hjem fra skole, og tidspunkter, hvor hun græd i flere timer.

quote

Det kunne ingen andre have fortalt mig – kun min egen krop.

Pia Fosnæs

Overskudsfacaden var væk. Men hun havde brug for et sted, hvor hun kunne trykke ’genstart’ for at finde sig selv.

Hun kom i tanke om et område i Skærbæk, hvor den lange sandstrand blev afbrudt af en badebro i træ. Hun pakkede et lammeskind og kørte afsted for at nyde den friske havluft og vandets messende brusen.

muted

Genopladning i naturen

Da Pia var allermest nede, fandt hun svaret liggende på ryggen og skuende mod himlen. Mens skyerne drev forbi, faldt tankerne på, hvad der betød noget for hende: Familien, naturen og træning. Nogle dage mediterede hun på badebroen, og andre gange var hun øm efter timevis af træning i naturen. Sommetider lå hun kold og urørlig med lammeskindet viklet om sig efter vinterbadning.

Men en ting fyldte ikke længere: Trendspotterjobbet. Til gengæld kunne hun mærke humøret stige, når hun sammensatte en træning til sig selv ude på badebroen.

quote

Hvis bare jeg havde vidst, hvor meget mere Pia jeg kunne blive

Pia Fosnæs

Det slog hende, at hun ikke kunne være den eneste, der manglede den måde at være aktiv på. Og hvorfor ikke gøre mere af det i hverdagen, som gjorde hende optimistisk, begejstret og rask?

Hun havde i forvejen uddannelser indenfor fitness og sundhed, som det krævede, for at hun kunne forfølge sin tanke om at bruge naturen som fitnesslokale. Hun manglede kun et sidste skridt. 

Pia ser sin søn som en særlig årsag til, at hun blev rask, fordi hun blev opmærksom på sin sygdom, mens han lå i maven.
Pia ser sin søn som en særlig årsag til, at hun blev rask, fordi hun blev opmærksom på sin sygdom, mens han lå i maven.
Foto: Privatfoto

Skridtet tog hun ind ad døren på det arbejde, hvor hun i mange år havde givet alt af sig selv.

Men den her gang var det ikke et hyggevisit. Udefra set kunne det godt være et tosset valg, tænker Pia i dag. For hun var på vej til at give afkald på et job, som enhver i branchen gladeligt ville takke ja til.

Men drømmen havde ændret sig for Pia, og da hun trådte fra af chefens kontor, vidste hun, at hun ikke ville vende tilbage. Hun havde sagt op.

muted

Meget mere Pia

Få uger efter startede hun sin træningsvirksomhed, hvor hun er personlig træner for andre ude i naturen. Pia blev erklæret kræftfri et år senere og efter i alt 30 operationer.

I dag er alle træningsholdene fyldt, og Pias vækkeur ringer igen klokken fem. Men tøjet bliver valgt på dagen og starter med et par træningstights. For klokken syv svinger Pia arme og ben med personer, der ønsker at træne i naturen ligesom hende selv.


Selvom arbejdstimerne har nærmet sig det samme niveau, som da hun var trendspotter, frygter hun ikke at blive syg igen. For Pia har lært, hvad der giver hende energi, og hvad der koster. Hun er ikke i tvivl om, at den læring har været vejen til at blive rask.

- Jeg har mig selv med nu, og hvis bare jeg havde vidst, hvor meget mere Pia jeg kunne blive af at tage det skridt noget før. Men jeg skulle selv være klar. Det kunne ingen andre have fortalt mig – kun min egen krop.

Du kan møde Pia i første program af ”Hvem er Daniel nu?” Afsnittet findes allerede nu på TVSYD Play og tvsyd.dk.

muted