Oversigt

Nu er der fem æg i storkereden

Med vanlig præcision lagde storken Connie tirsdag aften sit femte æg i reden i Smedager.

De fem storkeæg er lagt med præcis to døgns mellemrum. Det første kom den 3. april, og så er de resterende fire alle ulige datoer sidenhen. Endda alle mellem 20.30 og 21.30.

Det femte æg kom her til aften kl. 20.30.

De seneste to år er der ikke sket mere end det i reden. Vi skal tilbage til 2020, hvor hunstorken Annika lagde hele syv æg. Det sidste kom så sent som den 21. april det år.