Haveejer har fundet løsningen på oversvømmelser i haven
Flere ruster med forskellige tiltag haven til at tage imod de stadigt stigende mængder nedbør i forsøget på at undgå oversvømmelser.
Den ligner umiddelbart en ganske almindelig have.
Men Jan Nielsens have i Stepping er anlagt, så den er bedre rustet mod de stigende regnmængder.
Vandet fra nedløbsrørene løber ud i to store fordybninger, der med stauder, som tåler at stå under vand, kan indeholde store mængder vand, som langsomt kan sive ned i jorden.
Overfladevandet fra indkørslen løber via riste ned i en faskine, der er et underjordisk reservoir.
Dermed bliver al regnvandet inden for Jan Nielsens grund uden at overbelaste kloaknettet.
- Den større mængde nedbør er noget, vi som boligejere bliver nødt til at forholde os til. For hvis du får fugt i huset, er du på den, siger Jan Nielsen.
Den kaldes en regnvandshave, og som anlægsgartner havde Jan Nielsen selv forudsætningerne til at lave den efter himlen åbnede sig en dag i 2020.
- Der kom en kæmpe regnskylle. Den tidligere ejer havde lavet en stor brøndring. Men den var lavet forkert, så vandet hobede sig op. Der kom så meget vand, at der kom en stor bule på græsplænen, siger Jan Nielsen.
Siden har hyppige regnskyl ikke været et problem.
Tips til at lave en regnvandshave
Nigel Dunnet er professor i landskabs- og havedesign ved University of Sheffield. Her er hans bedste tips til at lave en regnvandshave.
Indret med levende planter frem for hårde overflader.
Etablér et grønt tag.
Led vandet fra bygningen ud i haven.
Lav bede i forskellig højde, hvor vandet kan løbe fra det ene bed til det næste.
Grav en grøft, lav en å eller en lille sø, og plant dem til med egnede planter.
Brug ikke hele indkørslen som parkeringsplads, men læg fliser som kørespor, og plant lave planter som timian, kamille, græs eller stenurt imellem.
Opsaml vand, og brug det til at vande med.
Ekstremt vejr
Med udsigten til stadigt mere ekstremt vejr med både tørke og hyppigere og kraftigere nedbør (DMI), kan der være en god grund til at tage sine forholdsregler.
Og det er der flere boligejere, der gør.
TV SYD har spurgt 12 anlægsgartnere og havearkitekter, om de oplever en stigende efterspørgsel fra private på at få etableret deciderede regnvandshaver. Det siger fem, at de gør, selvom alle oplyser, at de på den ene eller anden måde arbejder med afledning af regnvand.
Jo mere belægning, jo mindre nedsivning, og så render vandet i afløbene og belaster kloakkerne
Jan Nielsen, anlægsgartner, Stepping
I en regnvandshave kan vandet blandt andet ledes væk og forsinkes med fordampningsbassiner, vandgennemtrængelige belægninger, plantetage og små kanaler, der leder vandet til regnvandsbede. Det er især det sidste, der er populært.
Regnvandet kan også opsamles og bruges til vanding i tørre perioder.
Stigende interesse
En af de anlægsgartnere, der oplever en efterspørgsel, er Kreative Haver ved Varde.
Her laver man både afledning og opsamling af regnvand, så haverne både er klar til ekstrem nedbør og tørke.
- Det er noget, der bliver efterspurgt. Vi laver blandt andet render i belægningen, så vandet kan komme væk. Og så anlægger vi haverne, så der bliver mere nedsivning, så folk undgår, at vandet skal ud i samme kloakrør, siger indehaver af Kreative Haver, Kirsten Falster-Hansen.
Kan alle anlægge et regnbed?
Det er ikke alle haver, der kan have et regnbed. Det kommer an på jordens nedsivningsevne.
Hvis jorden er leret og grundvandet står højt, er det ikke sikkert, man vil få gavn af et regnbed. Hvis man derimod har mere sandet jord, hvor grundvandet ikke står højt, kan man sandsynligvis godt.
Sådan tester du jordens nedsivningsevne:
Grav et hul på 20 x 30 cm med en dybde på 40 cm, hvor regnbedet skal placeres. For at testen skal give et rigtigt resultat, er det vigtigt, at du ikke graver dybere end 40 cm.
Vandmæt jorden ved at fylde hullet med vand og derefter løbende fylde på, så vandstanden holdes nogenlunde konstant i 30 minutter. Aflæs derefter vandniveauet.
24 timer senere skal vandniveauet minimum være faldet med 15 cm. Er vandet faldet mindre, er jorden ikke egnet til nedsivning.
Hos anlægsgartnerfirmaet Vejle Anlægsteknik har man omvendt oplevet et fald.
- Det er cirka fem år siden, at vi har lavet regnvandsbede. Der var det hipt, for der havde liget været fjernsynsudsendelser om det. Jeg tror ikke, folk er klar til at passe sådan et bed. Der er pasning i det, hvis det skal se ordentligt ud, siger indehaver Peter Hald.
Jan Nielsen oplever i sit arbejde hos anlægsgartneren Vestermark i Ribe, at især haverne i nybyggerkvarterer er dårligt indrettet til at modstå regn.
- Det skal være så simpelt som muligt, for mange har en travl hverdag. Så får de lavet en have udelukkende med belægning og en græsplæne, som robotplæneklipperen kan passe. Men jo mere belægning, jo mindre nedsivning, og så render vandet i afløbene og belaster kloakkerne, siger Jan Nielsen.
Gode planter til regnbedet
Almindelig kattehale, Lythrum salicaria
Almindelig mjødurt, Filipendula ulmaria
Almindelig tagrør, Phragmites australis ‘Variegata’
Engkarse, Cardamine pratensis
Engnellikerod, Geum rivale ‘Lemon Drops’
Fingerbølrørblomst, Penstemon digitalis ‘Huskers Red’
Finnet bronzeblad, Rodgersia pinnata ‘Superba’
Haverørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Karl Foerster’
Kinesisk etageprimula, Primula pulverulenta
Kronerabarber, Rheum palmatum ‘Atrosanguineum’
Kæmpeprimula, Primula florindae
Purpurastilbe, Astilbe chinensis var. taquetii ‘Purpurlanze’
Sibirisk iris, Iris sibirica
Skinnende solhat, Rudbeckia fulgida var. deamii
Slangeurt, Persicaria bistorta ‘Superba’
Solsikke, Helianthus ‘Capenoch Star’
Stor tusindstråle, Telekia speciosa
Søkogleaks, Schoenoplectus lacustris subsp. tabernaemontani ‘Albescens’
Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi
Se flere planter i Haveselskabets guide til regnvandshaver her.
Interessen skifter efter vejret
Hos Videncentret Bolius, der er videncenter for bolig- og haveejere, oplever man også efterspørgslen på regnvandshaver.
Berit Rørbøl er - udover at være Bolius' fagekspert inden for haver - også selv uddannet anlægsgartner, landskabsarkitekt og regnvandskonsulent.
- Vi oplever også interessen, og det peaker altid, når vi får meget vand. Det er tit, når vores læsere står med problemerne, at interessen kommer. Når de hører om biodiversitetskrise og tørke, så går de ud over laver om, siger Berit Rørbøl.
