Oversigt

Kammerater krydser verdens næststørste iskappe

Lige der, hvor Grønland møder det vestlige ishav, stod Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen fra Fredericia klar med deres cykler. Hver havde de to slæder spændt efter sig med 92 kilo udstyr og proviant til den 600 kilometer lange tur over indlandsisen, som ventede forude.

I TV SYDs nye programserie ‘På cykel over indlandsisen’ kan du følge de to 26-årige kammerater, når de begiver sig ud på deres livs hidtil største udfordring: At blive de første i verden til at krydse indlandsisen på cykel.

Drømmen om at krydse indlandsisen har eksisteret i århundreder, men hvornår lykkedes det egentlig første gang at gennemføre en sådan ekspedition?

Svaret gemmer sig herunder i 'Den Store Quiz om Grønland', hvor du samtidig kan finde ud af, hvor meget du ved om den store isklædte ø.