Derfor foreslår regeringen nu at øge den økonomiske kompensation til naboer til vindmøller og solceller med 5000 kroner i gennemsnit. I dag får naboerne i gennemsnit 9000 kroner hvert år skattefrit. Men regeringen har fået en del kritik for, at opsætningen af særligt vindmøller går for langsomt, hvilket delvist skyldes manglende lokal opbakning.
- Der vil være en stor efterspørgsel på grøn energi i fremtiden. Vores udspil understreger, at dette er en fælles indsats. Det indebærer både den almindelige dansker, kommunerne og alle os andre, siger klimaminister Lars Aagaard (M) til Avisen Danmark.
Det var allerede kendt, at borgerne ville få en større kompensation, men nu sætter regeringen konkrete tal på. Kompensationen skyldes også, at det er en god forretning for energiselskaberne bag vindmøller og solceller, og de skal derfor betale mere.
19 kommuner har udpeget 32 arealer, hvor der er potentiale for energiparker. Det skal nu undersøges, om arealerne kan benyttes. På trods af de 32 potentielle nye arealer, mener regeringen, at der skal findes endnu mere plads til energiparker.
Det kan ende med 1 til 1,5 procent af Danmarks areal svarende cirka til størrelsen på Bornholm. Regeringen vil dog ikke løfte sløret for, hvilke kommuner der har søgt, og dermed hvor møllerne skal sættes op. Det store dilemma er, at alle gerne vil have grøn strøm, men mange borgere vil gerne have møllerne opsat et andet sted end ved siden af deres hjem.
I 2023 er der kun udsigt til opstilling af 11 nye vindmøller, hvilket historisk er meget lavt. Ministerens udmelding hviler på nye anbefalinger fra Den Nationale Energikrisestab (Nekst).
/ritzau/