Politiet advarer: Mail med alvorlig anklage florerer i øjeblikket

Mange folk modtager i øjeblikket en mail, hvor de anklages for at have været i besiddelse af børneporno.

Mange borgere har på det seneste fået en mail i indbakken, hvori de blandt andet beskyldes for besiddelse af børneporno. Afsenderen på mailen er Europol og politiet. 

Der er dog tale om en svindelmail, oplyste Rigspolitiet på Twitter torsdag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Der er mange, der modtager mailen, og flere af dem tager efterfølgende kontakt til politiet. Også i det syd- og sønderjyske.

Få den slettet

Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser, at mange bekymrede syd- og sønderjyder har ringet til politiet.

- Det kommer lidt i klumper, men især i dag har der været mange henvendelser, fortæller han til TV SYD og oplyser, at det har stået på i et par måneder.

Han har dog en klar opfordring til folk, der modtager den pågældende mail med politiets navn på.

- Få den slettet, og lad være med at svare på det. Er der et link, så lad for guds skyld være med at åbne det, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.