Oversigt

Politiet gør en ekstra indsats for at passe på cyklende og gående

Politiet fører i dag og ugen ud en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet udgør cyklister og fodgængere knap 40% af de dræbte i trafikken i 2022, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker.

I 2022 blev 23 cyklister, ni knallertførere og 28 fodgængere dræbt i trafikken. Yderligere 833 cyklister, 230 knallertførere og 407 fodgængere kom til skade, viser tal fra Vejdirektoratet.

- Kontroller er nødvendige, når vi eksempelvis ser cyklister cykle i fodgængerfelter mod færdselsretningen eller over for rødt, og knallertkørere komme med meget høj hastighed på knallerter, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.