Oversigt

Regnfuld dag med risiko for tordenbyger

En uge med sommerligt vejr slutter med køligere temperaturer og et regnvejr, der kommer til at påvirke hele landet. Her til morgen ligger regnvejret over Syddanmark, mens tordenbyger rykker tættere og tættere mod Bornholm.

Ifølge TV 2 Vejret forventes regnvejret til formiddag at have bredt sig ud over Syddanmark og til store dele af Sjælland og øerne.

I eftermiddag vil det sydlige Danmark begynde at kunne se sig fri af fronten, som her vil bevæge sig mod nord over det centrale Jylland, samt Bornholm. Til gengæld venter der byger på bagsiden af fronten, hvor der i Sønderjylland er en lille risiko for tordenbyger.

Temperaturerne søndag når op mellem 11 og 16 grader, hvor Midtjylland får det køligst.