Oversigt

Vildtkameraer skal dokumentere grænseområdets mindste dyr

Statens Naturhistoriske Museum vil undersøge dyrelivet i grænselandet til Tyskland.

Derfor bliver der netop nu opsat såkaldte kamerafælder i grænseegnen, så forskere kan blive klogere på, om området huser særlige dyr, ligesom man vil undersøge dyrenes adfærd. 

Det skriver DR.

Det er ikke tilfældigt, at kamerakasserne bliver sat op i grænseområdet, fortæller tovholder på projektet Sofie Nørgaard Konradsen til DR.

- Vi sætter op i Sønderjylland for at se, om der kommer arter op sydfra, som vi ikke er klar over allerede er i Danmark, siger hun.