Krisepsykolog: Førstehjælpere skal være robuste og stabile
Frivillige førstehjælpere kan komme ud for dramatiske situationer, der kan kræve hjælp fra en krisepsykolog. Nogle gange er en snak med en god ven også nok.
Krisepsykolog Mette Sloth Huss er ofte den første på et ulykkessted, når politiet er kørt. Her står hun over for mennesker, der har været ude for en voldsom hændelse, der kræver mental førstehjælp. Det kan være efter en arbejdsulykke eller et hjertestop, hvor pårørende, kolleger eller frivillige har ydet førstehjælp.
En god ven eller et familiemedlem er gode at tale med, og ofte vil det jo også være tilstrækkeligt.
Mette Sloth Huss, psykolog, Padborg
Ordningen “Danmark redder liv” er et netværk af frivillige førstehjælpere, som sendes ud til hjertestop i nærheden af, hvor de opholder sig. Via en app får de besked om at smide, hvad de har i hænderne, og begive sig afsted for at yde førstehjælp.
Mette Sloth Huss mener, at man skal være i nogenlunde psykisk balance for at melde sig som frivillig førstehjælper.
- Det er vigtigt at have en vis psykisk robusthed. At have god jordforbindelse og samtidig være et sted i sit liv, hvor man har en vis stabilitet, mener hun og kommer med et råd, hvis man er tvivl om sin egen stabilitet.
- Man kan tale med sine pårørende og spørge dem, hvordan de oplever én. Spørge “Tænker du, at jeg er rimelig stabil?”, forklarer hun og tilføjer:
- Man kan sagtens være et følsomt menneske og samtidig være robust og stærk. Det handler ikke om, at man skal være en hård gut, siger hun.
Går man med overvejelser om at melde sig som frivillig førstehjælper, er det også vigtigt at vide, at der kan vente en belønning i den anden ende.
- Det gode er, at man virkelig oplever, at man gør en forskel. Det er en god følelse, at man vitterligt kan være med til at redde et andet menneskes liv, lyder det fra krisepsykologen.
Som at være med i en film
En følelse af uvirkelighed er en helt normal reaktion, når man netop har været med til at yde førstehjælp ved et hjertestop.
- Mange beskriver det som om, det er helt surrealistisk, som en film. Som om de ikke selv har været med i det, fortæller Mette Sloth Huss til TV SYD og tilføjer, at der også kan være nogle kropslige reaktioner som, at kroppen ryster, og man fryser eller sveder og måske får kvalme og ondt i hovedet.
- Den slags kropslige reaktioner er almindelige i den akutte fase, hvor uvirkelighedsfølelsen ofte er til stede, siger hun.
Fem gode råd fra krisepsykolog Mette Sloth Huss:
1. Vær psykisk robust
2. Skab balance i livet
3. Forbered dig på voldsomme oplevelser
4. Lad de professionelle overtage ansvaret
5. Sørg for at snakke med nogen bagefter
Ven eller krisepsykolog
Efter et stykke tid vil de fleste have behov for at få talt om, hvad der er foregået. Der vil være mange tanker og følelser forbundet med den voldsomme hændelse.
- En god ven eller et familiemedlem er gode at tale med, og ofte vil det jo også være tilstrækkeligt, siger hun.
Det handler meget om at få det talt igennem og få normaliseret de tanker og følelser, der er. For der kan både være følelser af tristhed over det, der er sket. Der kan være skyldfølelser, fordi man har tendens til at overveje, om man kunne have gjort det en smule anderledes. Følelser som vrede og angst kan også ofte komme til at fylde.
- Nogle gange kan tankerne, følelserne og de kropslige reaktioner virke voldsomme, og det kan være svært at håndtere dem. Samtidig kan det være svært for de pårørende at vide, hvordan de hjælper bedst. Her kan det være en rigtig god ide at tage imod en samtale med en krisepsykolog, mener Mette Sloth Huss, der fungerer som en af fem krisepsykologer ved Falck Healthcare i Region Syd.
