Oversigt

Borgerforslag startet af mand fra Tønder kommer i Folketinget

Et borgerforslag om at afskaffe moms på undervisning er blevet drøftet i Folketinget.

Borgerforslaget, som er startet af Morten Lambek fra Tønder, opnåede nemlig de nødvendige 50.000 underskrifter 18. oktober.

Morten Lambek og de tre medunderskrivere mener, at det vil gå ud over borgernes ve og vel at pålægge undervisning i eksempelvis styrketræning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning osv. moms.

- Alt for mange danskere er overvægtige og mistrives psykisk. Undervisning i sundhed eller fritidsaktiviteter i sig selv, kan afhjælpe dette, skriver de i borgerforslaget.

SKAT mener, at momsfritagelsen på undervisning strider mod EU-retten, og SKAT vil derfor forsøge at fjerne momsfritagelsen.

- Det er rigtig dejligt. Men jeg har bange anelser om, at de ikke tager borgernes ønske seriøst, men bare gerne vil kradse noget moms ind. Jeg er glad for, at det kommer i Folketinget, men historikken er ikke god i forhold til at få gennemført de her borgerforslag, siger Morten Lambek.

Læs mere om borgerforslag her.