Kartoffelavlere ramt af tre plager i træk
Kartoffelhøsten er hårdt ramt i år. Først var det for varmt, så var det for vådt, og nu er det for koldt. Og landmændene vånder sig.
Klaus Nissen er vestjyde og landmand, og derfor nærmest genetisk programmeret til at være umulig at slå ud. Men i år er det svært at finde en grimasse, der kan passe.
- I september var det for varmt til, at vi kunne lægge kartoflerne i kuler og gemme dem til januar. I oktober og frem regnede det uafbrudt, så vi ikke kunne køre på markerne, og nu er frosten kommet, så vi ikke kan samle kartoflerne ind, fortæller Klaus Nissen.
Problemet er, at maskinerne ikke kan kende forskel på frosne jordknolde og kartofler, så der kommer for meget jord med, og det kan de ikke aflevere til kartoffelmelsfabrikken.
- Glæden ved at stå op om morgenen er ikke helt den samme. Det er godt gammeldags træls, fortæller Klaus Nissen.
Landbrugsstyrelsen oplyste i 2021, at der dyrkes færre spisekartofler i landet. Her var antallet af hektarer med spisekartofler skrumpet med 24 procent siden 2015. Til gengæld var antallet af hektarer med stivelseskartofler vokset med 49 procent. Disse bruges blandt andet til at lave kartoffelmel.
Det samlede areal til kartoffeldyrkning er et område større end Falster. Billund Kommune var i samme år den kommune, som havde flest hektarer med spisekartofler.
Splattede rodfrugter
Hvis frosten fortsætter, går det også ud over kartoflernes kvalitet, eller rettere sagt, de bliver ødelagt helt og aldeles.
- Kartofler er cirka 80 procent vand, og hvis de får frost, så rådner de og bliver splattede, og det kan man ikke gøre noget ved, fortæller den frustrerede kartoffelavler.
Klaus Nissen har både sin egen kartoffelproduktion og en maskinstation, der høster for andre kartoffelavlere.
- Vi har nogen, der har 50 procent af kartoflerne i jorden, og de må have ondt i maven, siger han.
- Vi håber, at frosten ikke går længere ned i jorden, så det kun er de øverste lag, der har taget skade. Heldigvis har vi fået sne. Det isolerer lidt, fortæller han videre.
Klaus Nissen har været selvstændig siden årtusindskiftet og er ikke klar til at give klimaet skylden for miseren. Og så alligevel.
- Vi har prøvet det her en fire - fem gange før, men ikke med så megen regn. Det er som om perioderne med regn og tørke bliver længere. Vi ville jo helst, at det regnede om sommeren, så vi slap for at vande, og så var tørt, når vi skal høste, siger han med et grin, der er mere tvivlsomt end håbefuldt.
Hans egen kartoffelproduktion bliver nogenlunde, men maskinstationen lider, når maskinerne ikke kan komme ud til andre kartoffelavlere og arbejde.
- Men det er værre for dem, der stadig har kartofler i jorden, det er mange penge per hektar, slutter Klaus Nissen.
