Fik næsten en nål i snuden: Harley fandt en spand med kanyler

Harley havde nær fået kanyler i snuden på en gåtur Foto: Privatfoto
Af Maja Kærhus Jørgensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Hundeejer har flere gange set kanyler på sine gåture med hunden rundt i Horsens.

Hunden Harley gjorde søndag et ubehageligt fund på en af de daglige gåture i vestbyen i Horsens.

Skjult i en sort affaldssæk lå en spand fyldt med kanyler, fortæller ejeren Priscilla i Dali til TV2 Østjylland.

- Jeg så lige den gule kant, og så hev jeg ham hurtigt til mig. Jeg gik jo helt i panik, fordi jeg blev bange for, at han havde fået en kanyle i næsen, siger hun.

Posen blev fundet ved parkeringspladsen ved Netto på Ørnstrupvej, og Priscilla i Dali vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sit fund.

Hun frygtede, at andre hunde eller måske børn var lige så nysgerrige som Harley, så hun vendte tilbage og fjernede posen.

- Jeg kunne ikke leve med mig selv, hvis jeg læste dagen efter, at der var et barn eller en hund, der havde stukket sig på kanylerne, siger hun.

Flere kanyler

Priscilla i Dali har boet i området i ni år, og det er ikke første gang, hun støder på kanyler på sine gåture.

- Jeg har ikke så mange pæne ting at sige om, at folk efterlader kanyler. Jeg synes, det er utrolig egoistisk og en mærkelig opførsel. I mit hoved bør man ikke gøre det.

Hun er i alt stødt på nålene to-tre gange blandt andet ved busstoppesteder, fortæller hun.

Mandag er Priscilla i Dali fortsat i gang med at finde ud af, hvor hun kan få lov til at aflevere bøtten med kanyler.

Det ved vi, og det mangler vi svar på om Royal Run i Ribe

Royal Run kommer til Ribe 2. pinsedag, den 9. juni, 2025. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Den 9. juni 2025 rykker Royal Run ind i Ribe og lader den gamle kongeby være kulisse for den første etape.

Royal Run er Danmarks største motionsfest og skulle oprindeligt være en engangsbegivenhed i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Men på grund af den overvældende succes og den positive modtagelse fra både deltagere og publikum, har Royal Run udviklet sig til en tradition. 

Herunder har vi samlet info, så du bedre kan danne dig et overblik over begivenheden.

Hvem kan deltage?
Royal Run er for alle uanset alder, køn og form. Er du ikke i form, er der spredt rundt i hele landet foreninger og løbeklubber med særlige Royal Run-træningshold.

Find en forening her

Hvilke distancer kan man løbe?
Der er tre distancer: One mile (1,609 km), 5 km og 10 km. Man kan løbe eller gå hver distance.

Hvordan er ruterne?
De tre ruter rundt i Ribe er ikke fastlagt endnu, men de vil ifølge arrangørerne tage deltagerne med på "en flot og spændende tur rundt i den smukke bys kultur, historie og charmerende miljø".

Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, Esbjerg Kommune, Danni Callesen, idrætskonsulent løb og gang dgi sydvest Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) vil start og mål være centreret omkring domkirken.

Hvem deltager fra kongefamilien?
Det er ikke meldt ud, hvem fra kongefamilien, der deltager i Ribe. Men da Royal Run lagde vejen forbi Esbjerg Kommune i 2018, var det daværende kronprins og nu kong Frederik, der løb med.

Royal Run kommer til Ribe i 2025. Foto: Matthew James/Royal Run

Hvornår starter billetsalget?
Vi ved, at billetterne bliver sat til salg i november. Det er dog ikke meldt ud hvilken dag. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra Royal Run, som fortæller, når det starter.
Tilmeld dig på deres hjemmeside forneden – find det her

Hvor mange billetter bliver sat til salg?
Antallet er ikke på plads endnu, men borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) håber, at det bliver i omkring 10.000 billetter.

Hvad koster en billet?
Priserne afhænger af, hvilken distance du vælger.

One mile: 170 kr
5 km: 270 kr
10 km: 330 kr

I prisen indgår en Royal Run t-shirt, medalje, vand og forfriskninger ved målstregen, startnummer med chip til tidtagning, levering af t-shirt og startnummer samt målfotos.

Hvor skal der ellers løbes i 2025?
Der skal løbes i fem byer. Det er meldt ud, at fire af byerne er med for første gang, men det er kun Ribe, der er offentliggjort som værtsby.

De andre værtsbyer offentliggøres hver dag i denne uge. En by hver dag. Følg med på Royal Runs sociale medier eller på deres hjemmeside her

Hvor kan jeg finde mere information?
Læs mere om Royal Run i Ribe her

 

Borgmester har nævnt det for kongen igen og igen, og nu sker det

Royal Run i Esbjerg i 2018 med daværende kronprins og nuværende kong Frederik sammen med borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Udgivet

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har i seks år arbejdet på at få Royal Run tilbage til kommunen. Nu er det lykkedes.

Det er ikke helt tilfældigt, at Ribe i dag blev præsenteret som en af værtsbyerne til Royal Run 2025.

Hver gang borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) har været til en begivenhed med kong Frederik eller nogle af hans nærmeste, er der én ting, han har nævnt igen, igen og ja, igen.

- Lige siden Royal Run i Esbjerg i 2018 har jeg benyttet enhver lejlighed til at nævne, at vi var glade for værtskabet og gerne så det komme til kommunen igen, siger han.

 Og endelig er den mission lykkedes. I dag blev Ribe præsenteret som værtsby for Royal Run.

- Det får stor betydning for byen. Det er en dag, hvor alle landets øjne bliver rettet mod os, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

En vigtig rolle i Danmarkshistorien

I ansøgningen til at blive værtsby har kommunen lagt vægt på Ribes vigtige vikingehistorie og domkirkens betydning. Begge dele vil få en central rolle til Royal Run mandag den 9. juni 2025.

- I Ribe kan vi skabe noget unikt med fokus på det historiske. Vi har ikke kunne planlægge i detaljer endnu, da det har været hemmeligt, at vi var værtsby, så nu går det store arbejde i gang, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Royal Run kommer til Ribe i 2025. Foto: Matthew James/Royal Run

Får stor betydning for byen

Formanden for Ribe Handelsstandsforening ser også frem til den kommende royale begivenhed.

- Det får kæmpe betydning. Det skaber en masse liv, og det vil helt sikkert kunne mærkes på omsætningen i byen. Det vil på alle måder være med til at sætte Ribe på landkortet, siger formanden for Ribe Handelsstandsforening, Keld Vestergaard.

Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, Esbjerg Kommune, Danni Callesen, idrætskonsulent løb og gang dgi sydvest Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Med sine omkring 9.000 indbyggere bliver Ribe nærmest invaderet, hvis der kommer de 10.000 deltagere, som borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) håber, at der bliver plads til. Men det skræmmer ikke handelstandsformanden.

- Vi har 1,5 millioner turister om året i Ribe, så vi er vant til at servicere mange, siger han.

Der er endnu ikke åbnet for tilmelding til Royal Run 2025, men salget af startnumre forventes at gå i gang i løbet af november.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com