Han blev udsat for grov mobning - stort skifte gav ham selvtillid

Foto: Hjarnø Efterskole
Af Anette Solgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

17-årige Nicklas Steffensen har været udsat for grov mobning gennem flere år. Nu har han fået selvtilliden igen efter et ophold på en efterskole på en lille ø.

På den lille, rolige ø i Horsens Fjord, Hjarnø, fandt 17-årige Nicklas Steffensen for første gang i mange, mange år sin plads i et fællesskab.

Da han tog færgen fra Snaptun for at komme til Efterskolen Hjarnø, havde han tung bagage med sig. Årevis med grov mobning og en konstant følelse af at blive holdt udenfor havde sat sine spor.

- Jeg har haft en meget svær skolegang i folkeskolen. Det faglige har ikke været et problem, men det sociale har givet mig mange slag. Jeg fik det dårligt, talte mig selv mere og mere ned og havde ikke rigtigt nogle venner, siger Nicklas Steffensen, der kommer fra Hammel.

Gennem årene er han blevet udsat for catfishing af sine klassekammerater, der er blevet delt ubehagelige memes om ham, han er blevet slået og sparket, han er blevet forfulgt efter skoletid, hans cykel er blevet kastet i hække og skove, han er blevet kaldt tyk. Og sådan fortsætter rækken af ubehagelige minder, Nicklas Steffensen har om sin skoletid.

Men i løbet af sit efterskoleophold har han fået både håb og mere selvtillid.

- Jeg har arbejdet meget det mentale. Jeg har fået venner, er blevet en del af et fællesskab og er begyndt at turde åbne mig og vise lidt mere af mig selv. Så nu har jeg lyst til at fortælle min historie for at minde andre i lignende situationer om, at det faktisk godt kan ændre sig. Man kan godt få en ny start, siger Nicklas Steffensen. 

Der er plads til 72 elever på Efterskolen Hjarnø. Foto: Hjarnø Efterskole

Mange elever har oplevet mobning

Nicklas Steffensen er langt fra den eneste unge, der kæmper med at finde sin plads i et fællesskab og genfinde tro på egne evner. Og som har oplevet mobning eller social isolation i folkeskolen, fortæller Line Hansen, der er leder på Efterskolen Hjarnø.

Efterskolen er for alle, men vi har en overvægt af elever, der kommer her, fordi de har brug for en frisk start

Nicklas Steffensen

For fem år siden fremlagde hun derfor en idé for den store idrætsefterskole BGI akademiet: En ny afdeling af efterskolen på Hjarnø med fokus på alle de unge, der har brug for små, trygge fællesskaber for at trives.

- Efterskolen er for alle, men vi har en større andel af elever, der kommer her, fordi de har brug for en frisk start og at blive mødt på en ny måde både fagligt og personligt. Mange har desværre oplevet mobning før, så vi har stort fokus på at skabe nogle gode, nære fællesskaber, siger Line Hansen.

Der er niveauopdelt undervisning på tværs af årgange, så mulighederne for faglig succes er større. Der er fokus på sund kost, motion, frisk luft og faglig selvtillid. Og hvert år bliver der lavet en konkret antimobbestrategi.

På Efterskolen Hjarnø er der fokus på en sund livsstil. Flere af eleverne har tidligere været på julemærkehjem. Her nyder nogle elever en badetur i Horsens Fjord.

Skiftede skole - og blev mobbet endnu mere

Nicklas Steffensen havde egentlig tænkt, at han gerne ville på en efterskole med fokus på badminton. Men da han besøgte Efterskolen Hjarnø og mærkede roen på stedet, besluttede han sig for Hjarnø.

- Jeg kunne ikke klare mere i folkeskolen, og jeg havde brug for noget trygt med færre mennesker, hvor jeg kunne få en ny start, siger han.

Nicklas Steffensen havde før forsøgt sig med et skoleskifte. Men dengang blev skiftet til det værre.

- Jeg havde det dårligt i skolen, men da jeg skiftede til en ny skole i 6. klasse, blev det endnu værre, fortæller han.

Hvor mange børn bliver mobbet?

Hver ottende elev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår, mens hver fjerde elev har følt sig ensom. Det er den højeste andel siden den første trivselsmåling i 2014. Det viser en rapporten 'Svigt af børn i Danmark' fra 2023 fra Børns Vilkår og Trygfonden.

Han oplevede, at der ikke var plads til ham i klassefællesskabet.

- Jeg er en stille dreng, og jeg var ikke særlig glad for mig selv og turde ikke sige noget. De andre gad ikke en stille type som mig, og jeg tog afvisningen tungt. De andre holdt sig for det meste fra mig. Hvis de var i nærheden, var det for at mobbe mig, siger han.

Han fortæller, at nogle af de andre i klassen syntes, det var sjovt at løbe hen og slå ham i baghovedet. At det fik de andre til at grine, når nogen kaldte ham tyk.

- En enkelt gang spurgte jeg en fra klassen om, hvorfor de andre var efter mig. Jeg fik at vide, at det var fordi, jeg var en svans. Men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvorfor det skete. Måske fordi jeg var meget stille og lukket, siger han.

Der var nogen, der oprettede en falsk profil og skrev med mig, og så blev det hele delt med klassen og parallelklassen

Nicklas Steffensen

Også mobbet digitalt og efter skole

Det var ikke kun i frikvartererne, han blev mobbet. Når han fik fri fra skole, var der ofte nogen, der fulgte efter ham og chikanerede ham.

- Det var stressende og utrygt, for jeg skulle skynde mig rigtig meget med at pakke mine ting sammen og løbe ud til min cykel. Men en af de andre var også hurtig, og hvis han kom først, spærrede han vejen for mig eller kastede min cykel i en skraldespand eller hæk eller fulgte efter mig på vejen, siger Nicklas Steffensen.

En enkelt gang har han også oplevet på en gåtur at blive lagt ned, fastholdt og sparket af flere drenge.

Han fortæller også, at der i klassen blevet lavet 'memes' om ham, hvor der blev fundet gamle billeder af ham online, som blev sat sammen med en grov tekst og sat på som skrivebordsbaggrund på skolens computere.

Han prøvede også at blive 'catfishet'.

- Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer med det. Men der var nogen, der oprettede en falsk profil og skrev med mig, og så blev det hele delt med klassen og parallelklassen. Det var ikke særlig sjovt, siger han. 

Digital mobning

Digital mobning kan dække over mange forskellige ting og have forskellige alvorsgrader. I en undersøgelse fra 2021 har Red Barnet spurgt ind til, hvad børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet på nettet indenfor det sidste år. Her fremgår det bl.a. at: 

  • 18% har oplevet, at andre skriver/taler grimt til dem på nettet

  • 9% har oplevet at blive holdt udenfor på sociale medier eller i spil på nettet 

  • 6% har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet 

  • 4% har oplevet at blive mobbet med noget, der ligger på nettet om dem (fx billeder eller videoer) 

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

En ny start

Nicklas Steffensen har gået på efterskolen på Hjarnø i godt halvandet år nu. Og for ham har det taget tid at åbne sig for lærerne og de andre unge. At turde tro på at de andre vil ham det godt, og at der er plads til ham.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været hårdt også her. Det har taget tid. Men efterhånden blev jeg tryg nok til, at jeg begyndte at tale rigtigt med de andre. Jeg har aldrig prøvet at have venner på den måde, og jeg føler, jeg har rykket mig så meget, siger han. 

Nicklas Steffensen har fået gode venner på efterskolen og er blevet bedre til at åbne sig over for andre. Foto: Hjarnø Efterskole

Hans bedste råd til andre, der oplever mobning eller ensomhed og dårlig trivsel, er at blive ved med at tro på, at der findes andre og mere rummelige fælleskaber derude.

- Prøv at få en ny start et nyt sted, og prøv at møde de andre med så åbent et sind som muligt. Det værste, man kan gøre, er at lukke sig helt inde i sig selv, selvom man har fået nogle slag, siger han.

For efterskoleleder Line Hansen er det unge som Nicklas, der er drivkraften bag efterskolen.

- Det betyder alverden, at unge som Nicklas får mulighed for at få en positiv oplevelse med et fællesskab. En ny start og positive skoleoplevelser han kan tage med sig i bagagen fremover, siger Line Hansen. 

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com