Klokken 11.16 gør helikopteren klar til at lande på Sirifeltet 200 kilometer fra den jyske vestkyst.
På helikopterdækket står en mand klar med en vandslange rettet direkte mod det ankommende fartøj. En sikkerhedsforanstaltning hvis et eller andet skulle gå galt, og der skulle opstå brandfare.
Men der sker ikke noget, der kan forpurre det stykke danmarkshistorie, der er på vej. For platformen her bliver centrum for det første danske forsøg på at pumpe CO2 ned i undergrunden ad de samme rør, som hidtil har pumpet CO2-skadelig olie op.
- Vi venter bare på at komme i gang, siger Peter Bjerre, som i mere end 10 år har arbejdet med olieudvinding.
Senest som vedligeholdelseschef hos energiselskabet Ineos, som ejer olietårnet Siri og en række forbundne satellitfelter i nærheden, som nu skal gøres klar til at køre baglæns.
- 1-2-3… der er ti brønde alene på denne platform, siger vedligeholdelseschefen, da han viser rundt på platformen, og er nået til nogle tykke rør, som fører direkte ned mod det hav, der kan ses dybt under de elefantriste, vi bevæger os rundt på.
Fra havdybden fortsætter brøndene 1,7 kilometer ned i et sandstenslag, som siden slutningen af 1990'erne har spyttet millioner af liter olie op og i perioder har stået for en femtedel af den danske olieproduktion.
Det er de tomrum, hvor der før var olie, der nu skal rumme CO2, så den ikke ryger ud i atmosfæren.
Til marts begynder nedpumpningen.
I gang til marts
- Vi har lavet masser af test. Nu er det vigtigt at se, hvordan det fungerer, når vi laver det rigtigt i praksis, siger Mads Gade, som er direktør for energiselskabet Ineos' danske afdeling.
På DTU følger ingeniørerne forsøgene tæt. Flere forskere er involveret i forsøgene på at få has på CO2en ved hjælp af de selvsamme boretårne, som hidtil har været en slags medskyldige i klimaproblemerne.
- Potentialet til at lagre CO2 i Danmark vurderes til at være meget, meget stort og kan langt overstige vores nationale emissioner af CO2, siger Morten Jeppesen, direktør for DTU Offshore.
DTUs laboratorier analyserer prøver fra undergrunden for at undersøge deres egnethed til at lagre CO2.
Morten Jeppesen viser et eksempel – en lille, cylindrisk stump kridt, som der findes i en del af de olierige strukturer under Nordsøen.
CO2 kan ikke sive væk
Hvis man vil have et kig på undergrunden, hvor de første forsøg på at pumpe CO2 begynder til marts, skal man dog til Høje Taastrup vest for København.
Her ligger forskningsstedet GEUS, som i en lagerhal har opstablet enorme mængder borekerner fra hele Danmark. De første er boret op af undergrunden for over 80 år siden.
- Der er 80.000 kasser, oplyser seniorforsker Niels Schovsbo, da han fremviser lageret for TV 2.
En af dem er fra Ninifeltet – et ubemandet satellitfelt, der fjernstyres fra Siri – og som bliver det første til at modtage CO2.
Det er slet ikke til at se, at der skulle kunne pumpes CO2 ned i en undergrund svarende til de boreprøver, vi får præsenteret. De ser massive ud, men det er de ikke. Ikke efter at olie er væk.
- I sandsten er der over 30 procent hulrum, anslår seniorforskeren.
Men kan CO2 ikke bare finde på at sive op igen, efter at den er pumpet ned? Her har Niels Schovsbo en anden boreprøve klar. Den er fra det lerlag, som ligger ovenover de olieholdige sandstenslag ude ved Siri-området. Den har hindret olien i at sive væk i millioner af år og får en tilsvarende funktion, når der kommer CO2 ned.
- I det område har vi en usædvanlig tyk lersten. Den er 800 meter tyk.
Oliefolkene har naturligvis i årenes løb flere steder boret hul i lerlaget, men de burde ifølge forskerne ikke kunne true projektet. Blandt andet er der krav om, at boringer lukkes med cement, hvis de forlades. Men det er en problematik DTU følger:
- Det er nødvendigt, at der udvikles en overvågningsteknik, og en del eksisterer allerede, siger DTUs offshoredirektør Morten Jeppesen.
Plads til store mængder CO2
Der er plads nok. Faktisk anslår energiselskabet Ineos, at feltområdet omkring Siri kan aftage 13 procent af den danske udledning af CO2 i 2030. Det kræver, at virksomhederne begynder at indfange CO2, som flere – blandt andet Aalborg Portland – i øjeblikket gør forsøg med. Ineosdirektøren fastslår dog, at han – på trods af at energiselskaberne har haft gode regnskaber i de senere år – forventer at staten må til lommerne.
- Der er brug for støtte. Ligesom da man udviklede vindmøllerne, mener Mads Gade.
Ineos får i første omgang CO2en fra Belgien, når man går i gang til marts. Men der kan godt blive kamp om markedet, for det andet energiselskab på Nordsøen, Total Energies, er også på vej med et projekt. Og andre aktører er i gang med undersøgelser 4-5 steder under det danske fastland.
Anker Jørgensen på besøg
Så fokus har skiftet, siden tidligere statsminister Anker Jørgensen i 1999 var med TV 2 ude på Sirifeltet kort efter feltets åbning. Dengang var al fokus på olie. Ikke på klima.
- Det afgørende er, at er der olie i den danske undergrund, så skal det op, sagde Anker Jørgensen dengang.
Blandt ”borebisserne” på Siri møder vi rengøringsmedarbejder Lena Christiansen, som ser frem til at hendes boretårn sandsynligvis skal bruges til noget helt nyt – og blive den del af Danmarks klimakamp. I stedet for at skulle til skrot når den sidste olie om få år, var hevet op.
- Det har jeg det helt fint med. Bare jeg kan få lov til at beholde mit arbejde herude. Det er jo en livsstil.
