Lægen sov, fødslen gik i stå og Frederik fik ikke ilt i 12 minutter

Da Mette Larsen fra Esbjerg fødte sin søn Frederik, sad han pludselig fast og fik ikke ilt i 12 minutter. 

 

26-årige Mette Larsen kiggede ud ad vinduet på Sankt Joseph hospital i Esbjerg.

Det var formiddag den 10. juli 1999 og hun tænkte, at det var en smuk dag. Himlen var krystalblå, og sommervarmen bagte over landet.

quote

Jeg tænkte, at på sådan en smuk dag dør min søn ikke fra mig

Mette Larsen

Under hende knitrede en oppustelig pude. Hun sad på den efter sin søn Frederiks fødsel, som en læge senere kaldte for en ”katastrofefødsel”. Selvom Frederik var født få timer tidligere, havde Mette ham ikke i armene. Han var kørt med ambulance til Esbjerg Sygehus.

Hun var forstenet og kroppen var udmattet. Hun havde ikke sovet i over et døgn. Hendes tanker kredsede om det samme.

- Jeg tænkte, at på sådan en smuk dag dør min søn ikke fra mig, siger Mette.

Se hvordan Frederik har det i dag i Glad Zoo

Så stak hendes jordemoder hovedet ind ad døren. Hun var bleg i ansigtet og sagde, at hun godt nok var ked af det, der var sket. 

Mette tænkte, at hendes nyfødte søn var død. 

En fantastisk graviditet

Mette Larsen og hendes mand Jens havde været sammen i otte år, da de besluttede sig for at få et barn. Kort efter blev Mette gravid, og hun beskriver graviditeten som fantastisk.

- Jeg havde ingen morgenkvalme og havde energi til at træne og sætte hus i stand, siger hun.

Parret fulgte alle skanninger og det så ud til, at de ville få en sund og velskabt dreng. De havde allerede før fødslen besluttet sig for, at han skulle hedde Frederik.

Mette Larsen bor i dag med sin mand og to døtre i Esbjerg.
Mette Larsen bor i dag med sin mand og to døtre i Esbjerg.
Foto: Privat

Tidligt om morgenen den 9. juli 1999 gik vandet. Det var tre uger før termin.

De næste 24 timer blev veerne kraftigere. Mette sov ikke, mens kroppen forberedte sig at bringe et barn til verden.

Meget tidligt næste morgen tog Mette og Jens ind på Sankt Joseph hospital, hvor de blev indlagt.

Da jordemoderen mærkede på hende, forandrede hendes ansigtsudtryk sig.

Katastrofefødslen

Når en fødsel begynder, er det standardprocedure, at jordemødre og læger mærker i moderens underliv og tjekker, at barnet har vendt hovedet nedad og dermed er klar til at komme ud.

Men da jordemoderen tjekkede Mette og Frederik, opdagede hun, at Frederik ikke havde vendt sig. Ingen havde opdaget, at han lå med numsen nedad og det ene ben op ad siden inde i Mettes mave. Hvis hun fødte naturligt, ville det blive en såkaldt sædefødsel, hvor ben og numse kom først ud.

En læge med en særlig ekspertise i sædefødsler tjekkede også Mette, og konkluderede, at den kunne gennemføres. Derefter forsvandt han fra stuen. Han gik ned for at sove. Han skulle ellers være til stede ved sædefødsler.

- Jeg blev forskrækket over, at Frederik vendte forkert, men jeg ville have det overstået, siger Mette og fortsætter:

FAKTA OM 'UALMINDELIG GLAD'

  • Programserie på TV SYD. 

  • Følger udviklingshæmmede i dyreparken Glad Zoo.

  • Seks afsnit. 

- Jeg nåede aldrig at tænke over, hvad der kunne ske. I dag ønsker jeg, at jeg havde bedt om et kejsersnit.

Mette drøftede ikke alvoren med sin mand Jens. De var udmattede og stolede på fagfolkene.

Hun begyndte at presse.

Først kom benene. Det ene ben strittede ud til siden, fordi det havde ligget opad inde i maven.

Mette husker, at stemningen var god, men koncentreret.

Så kom kroppen. Nu manglede kun hovedet.

Og så gik fødslen i stå. Hovedet var stadig inde, og Frederiks luftkanaler var blokerede. Mettes moderkage havde vristet sig løs. Kroppen troede dermed, at barnet var ude og lukkede sig igen.

Det var for tidligt.

Mette fornemmede, at panikken bredte sig. Der kom flere mennesker på stuen, men ingen sagde noget. Alle arbejdede fokuseret på at få Frederik ud. En læge lå hen over Mette og pressede sine hænder ned på hendes mave, men det hjalp ikke.

Minutterne gik.

Lægen med ekspertisen blev hevet ud af sengen. Da han kom ind på stuen, klippede han resolut Mette mere åben og hev Frederik ud med en tang.

- Det gjorde pisseondt, siger Mette.

Frederiks krop var slap og hans hudfarve var gråblå.

Han måtte ikke dø alene

Minutterne efter fødslen er slørede for Mette. Men hun husker, at alt stod stille i hendes hoved.

- Jeg var i chok, siger hun.

Frederik fik hurtigt en iltmaske på og sundhedspersonalet forsøgte at puste liv i ham. Hans hjerte slog, men det var det eneste livstegn. Han skulle på intensivafdeling på Esbjerg Sygehus et andet sted i byen. Mette og Jens besluttede sig hurtigt for, at Jens skulle tage med ambulancen. Mette skulle syes efter fødslen.

quote

Jens og jeg var enige om, at hvis Frederik skulle dø, skulle han ikke være alene

Mette Larsen

De var klar over, at der var en reel risiko for, at deres nyfødte søn ikke ville overleve.

- Jens og jeg var enige om, at hvis Frederik skulle dø, skulle han ikke være alene, siger Mette.

Mette lå alene tilbage på stuen. Hun var udmattet og tankerne kredsede rundt om det drama, hun ufrivilligt havde haft en hovedrolle i. Hun tænkte på, om hun havde et barn eller ej. Hun ville føle, men kunne ikke føle noget. Hun var forstenet.

En sygeplejerske kom ind med en bakke med fødselsdagsflag. Det er en tradition på mange fødegange efter en fødsel, da dagen er barnets fødedag.

- Det var mærkeligt, at der kom et fremmed menneske med fødselsdagsflag, når jeg ikke vidste, om mit barn var død eller levende, siger Mette.

Efter Mette var blevet syet, fik hun en oppustelig pude at sidde på.

Det var her, hun kiggede ud ad vinduet og tænkte, at hendes søn ikke måtte dø på sådan en smuk dag.

Og så stak hendes jordemoder hovedet ind ad døren og sagde, at hun var ked af det, det var sket.

Kuvøsen

Mette troede i det øjeblik, at jordemoderen fortalte, at Frederik var død. Men det var en misforståelse. Det var fødslen, hun talte om.

Mette og Jens var indlagt med Frederik i 10 dage efter fødslen.
Mette og Jens var indlagt med Frederik i 10 dage efter fødslen.
Foto: Privat

Kort efter ringede Jens fra Esbjerg Sygehus og fortalte, at Frederiks tilstand var stabil. Han lå i kuvøse og fik ilt. Hans højre ben stak stadig ud til siden efter den voldsomme fødsel.

Mette sugede de gode nyheder til sig.

- Jeg tænkte: Pyha, han er ikke død endnu. Det var virkelig hårdt at sidde der, vente og ikke vide ret meget, siger Mette.

Nogle timer senere kom Jens og Frederik tilbage. Frederik lå stadig i en kuvøse med slanger ind i næsen. Han trak vejret i voldsomme ryk og lignede en lille forpjusket gråspurv, husker Mette.

Frederik fik det hurtigt bedre efter sin voldsomme fødsel. Der gik flere år før Mette opdagede mén fra fødslen.
Frederik fik det hurtigt bedre efter sin voldsomme fødsel. Der gik flere år før Mette opdagede mén fra fødslen.
Foto: Privat

Mette og Jens betragtede ham gennem plexiglasset i kuvøsen. Hun tænkte kun på, at Frederik skulle overleve og havde et intenst ønske om at få ham med hjem. Hendes krop summede af en ny kærlighed, som hun ikke havde oplevet før, men som alligevel var naturlig. Det var kærligheden til Frederik. Hun mærkede, at hun ville dø, for at han kunne overleve.

Hun tænkte ikke på, at han kunne have taget skade af sin dramatiske indtræden til denne verden.

Vilje til liv

Dagen efter havde Frederik det bedre. Han vejede tre kilo og var 50 cm lang. Helt normale tal for en nyfødt. Men hans krop var medtaget af den hårde fødsel og hans bagdel var ét stort blåt mærke. Men viljen til liv var større. Efter ti dage blev familien udskrevet og kunne gå hjem med Frederik i sin barnevogn.

- Oplevelsen knyttede Jens og jeg tættere sammen om Frederik, siger Mette.

Lægen som havde presset sine hænder mod Mettes mave under fødslen, sendte et brev, hvor han beklagede ”katastrofefødslen”.

Frederik voksede op som et helt normalt barn. Han elskede at tegne og spille fodbold.
Frederik voksede op som et helt normalt barn. Han elskede at tegne og spille fodbold.
Foto: Privat

Det var også den komplicerede fødsel, som satte Frederik under skærpet opsyn de næste måneder af sit liv.

Alle undersøgelser viste, at han ikke havde taget skade af fødslen. Fysioterapeuter konkluderede, at han var fin og velskabt. Muskulatur og øjenkontakt fungerede. Han spiste og sov godt, og da han var otte måneder, sagde han sit første ord.

- Da Frederik var ét år, fik vi at vide, at han var sluppet uden mén. Men vi fik også at vide, at det ikke var en garanti, siger Mette.

Problemerne begyndte, da Frederik startede i børnehave.

Hjerneskaden

Som lille havde Frederik brug for opmærksomhed hele tiden og havde svært ved kollektive beskeder. Da han begyndte i børnehaven, kunne han ikke rumme mange børn, nye ansigter og nye indtryk.

- Der fandt vi ud af, at han ikke var alderssvarende, siger Mette.

Frederik kom derfor i en børnehave for børn med nedsat psykisk funktionsevne. Men han lå egentlig i en gråzone. Motorisk fungerede han godt, psykisk havde han udfordringer.

Frederik med sine to søstre Maja og Sofie.
Frederik med sine to søstre Maja og Sofie.
Foto: Privat

På trods af udfordringerne besluttede Mette og Jens sig for, at Frederik ikke skulle pakkes ind. De fandt ud af, at hvis han var motiveret, gav han ikke op. De pressede ham, som man ville presse et normalt barn.

Selvom Frederik var velfungerende, ville de vide, hvad familien var oppe imod, når han skulle begynde i skole.

Så han blev skannet og udredt. Undersøgelsen viste, at hans hjerne havde pletter efter iltmangel.

Mette skulle lige sluge lægens diagnose: mildt retarderet. Hun havde altid følt, at retarderet var et skældsord. Nu havde hun en søn, som var det.

- Det var ikke nemt at acceptere. Jeg tænkte over det i en halv time. Så tog jeg telefonen, ringede til en skole som specialiserede sig i at undervise børn med Frederiks udfordringer, og meldte ham ind, siger Mette.

Hjernen fejler ikke rigtigt noget. Den kører bare i lavere gear end andres.

Som Frederik voksede op, har Mette og Jens forsøgt at lære ham om hans diagnose. De viste ham billeder fra fødslen og forklarede ham, at de sammen måtte arbejde lidt ekstra, for at han kunne få sine superkræfter.

Han lærte hurtigt at læse og havde sprogøre. Hvis bare han var motiveret, kunne han det meste.

Det tog flere år

I dag er Frederik 21 år og har taget en uddannelse som dyrepasser i Glad Zoo og har kørekort. Han har en kæreste og bor i sin egen lejlighed i et bofællesskab.

Han skal skubbes til nogle opgaver, som andre selv gør. Som at gøre sin lejlighed ren eller komme op til tiden om morgenen.

Frederik er i dag 21 år gammel og bor i sin egen lejlighed i et bofællesskab. Han har en kæreste og er netop begyndt i praktik i en golfklub i Esbjerg.
Frederik er i dag 21 år gammel og bor i sin egen lejlighed i et bofællesskab. Han har en kæreste og er netop begyndt i praktik i en golfklub i Esbjerg.
Foto: Tais Tullin, TV SYD

Tre dage om ugen er han i praktik i en golfklub i Esbjerg. Hans forældre hjælper ham med at styre sin økonomi, så han ikke brænder sine penge af på sin hobby: At samle på fodboldtrøjer. I øjeblikket har han mindst 83 styk i kasser, skuffer og poser i sin lejlighed.

Se hvordan Frederik har det i dag i Glad Zoo

Selvom Mette ønsker, at hun havde fået et kejsersnit ved Frederiks fødsel, så tænker hun i dag ikke over, hvad der ville være sket, hvis fødslen var gået normalt. Frederik er hendes søn, og det er deres liv. Mette og Jens har siden fået to lillesøstre til Frederik på nu 18 og 11 år.

Da det stod klart, at Frederik havde taget skade under sin fødsel, begyndte en årelang retssag om erstatning mellem familien og hospitalet.

Familien vandt. Hospitalet havde ikke levet op til sine forpligtelser under Mettes fødsel.

Flere stærke fortællinger
Forsiden lige nu