Studieboom skaber behov for flere boligere
Sønderborg Kommune knokler for at følge med efterspørgslen på studieboliger. Nu skal et gammelt vandrehjem tages i brug.
Sønderborg står over for en stigende efterspørgsel af studieboliger, da flere studerende søger mod byen.
Det oplevede Alen Imamovič fra Slovakiet, da han søgte om studiebolig i maj.
- Jeg blev ikke tilbudt en bolig før den 12. august, og jeg blev kun tilbudt én bolig, selvom jeg havde skrevet mig op til omkring 35 boliger, siger Alen Imamovic, der til dagligt læser økonomi på Syddansk Universitet.
Alen Imamovič takkede ja til boligen i Broager, som ligger 35 minutter fra Syddansk Universitet i Sønderborg med offentlig transport.
- Jeg har sommetider undervisning, der først slutter klokken 20.00 om aftenen, og så skal jeg skynde mig at nå bussen. Hvis ikke jeg når den, så skal jeg vente to timer på den næste, siger Alen Imamovič.
I øjeblikket er der cirka 1.300 studerende på Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg, men universitetet forventer, at antallet vil mere end fordoble frem mod 2028.
Ifølge prognoser, udarbejdet af SDU, vil der derfor mangle omkring 800 studieboliger i kommunen om fire år, hvilket har sat kommunen i gang med at finde løsninger.
Vandrehjem til salg
For at imødekomme det voksende behov for studieboliger har Sønderborg Kommune besluttet at købe det gamle vandrerhjem, der netop har været til salg.
- På den korte bane vil det blive indrettet til kollegieværelser, for det er det, vi helt akut mangler. Vi arbejder hen mod næste års studieoptag igen, og der skal vi være klar med flere boliger i Sønderborg, siger borgmester Erik Lorentzen (A).
Kommunen overtager vandrehjemmet til en værdi af 14,7 millioner kroner på mandag, og planen er at oprette 60 nye boliger til studerende.
Selvom købet af vandrehjemmet ikke løser boligmanglen i byen, så er det et lille plaster på såret.
- Vi følger det her tæt, og gør hvad vi kan, for at alle kan få tag over hovedet, siger Erik Lorentzen.
Det er ikke første gang vandrehjemmet lander i kommunale hænder. De ejede det fra 1987 indtil 2004.
Ny plan om Nørager
I jagten på studieboliger, har kommunen for nylig undersøgt, om de nedrivningstruede lejligheder i området Nørager kunne omdannes til 540 studieboliger.
Den plan er nu lagt på hylden, da økonomien ikke kan hænge sammen. Omdannelsen af boligerne i Nørager havde ellers hjulpet gevaldigt på boligudfordringerne.
- Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men vi arbejder på en plan B, fortæller Erik Lorentzen.
Den nye plan indebærer at kun nogle af bygninger i Nørager skal omdannes til studieboliger. Kommunen har dermed skruet ned for bolig-blusset i området, og håber derfor på at økonomien følger trop.
- Vi må bare erkende, at økonomien ikke er til det, men forhåbentlig bliver den nye plan stemt igennem af alle parter, siger borgmesteren.
Der har tidligere været planer om at nedrive 10 af boligblokkene for at gøre plads til nye rækkehuse. Den plan er nu også sat i bero.
Langt væk hjemmefra
Selvom Alen Imamovič havde drømt om en bolig tættere på universitet, så føler han sig meget heldig.
- Nogen af mine venner fik tilbudt bolig i Kolding, fordi der ikke var andet. Jeg har også nogen venner, som bor i Nordborg, hvilket også er ret langt væk. Så jeg føler mig faktisk meget heldig, siger Alen Imamovič.
Per Boysen, som er bestyrelsesformand for Studiebolig Syd, fortæller, at flere studerende har måttet finde alternative boligløsninger i en periode.
- Det er sådan, at de studerende må blive boende i tre måneder efter endt uddannelse, og det næste semester starter to måneder efter. Derfor er der nogen studerende, der har måtte bo på campingpladser eller andre steder i en periode, inden de kan komme ind på et kollegie eller i en studiebolig, siger han.
På trods af boligsituationen i Sønderborg, så er Alen Imamovic glad for sit ophold i Danmark.
- Jeg overvejer at bliver her, når jeg er færdig med at studere. Jeg elsker at være her, siger han.
Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende
Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.
Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.
Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.
Hvad er en grænsegendarm?
Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.
De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.
Kilde: Grænsesti.dk
Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.
Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.
Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.
Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.
- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på sin fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.
Efter besøget på Frøslevmuseet var det, som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.
Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.
- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.
Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre
Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, at grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.
- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede, og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:
- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.
38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.
Et samlingspunkt for familien
Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.
Det gør de både for at minde H.C. Hansen på den dag, han blev deporteret, og for at fejre hans fødselsdag.
- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi, man er blevet ældre og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.
Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.
Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.
I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.
- H.C. Hansen er min far og mine nevøers farfar, og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen, han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.