Det ligner ikke kød. Det smager heller ikke af kød.

Alligevel mener Randi Wahlsten, at hun står med opskriften på succes.

Nøglen er lysebrunt plantekød, der består af svampefermenterede grøntsager og bælgfrugter, som i det her tilfælde imiterer en oksebøf.

Randi Wahlsten er direktør for virksomheden MATR Foods, der sælger plantebøffer hos burgerkæden Gasoline Grill, Nemlig og Aarstiderne.

Hun mener selv, at plantekødet har "den rigtige tekstur og umami-smag", som andre produkter på markedet har manglet.

MATR Foods har netop fået en indsprøjtning på samlet 300 millioner fra Novo-fonden, statens investeringsfond EIFO og den europæiske investeringsfond.

En kolossal investering for en virksomhed, der indtil nu har produceret 30 tons plantekød om året på deres begrænsede faciliteter i Nordhavn.

Plantekødsproducenten har oplevet stor succes og en stigende efterspørgsel efter plantebøfferne, så Randi Wahlsten understreger, at de i den grad er klar til at udvide.

Det trecifrede millionbeløb skal betale for en ny fabrik i Varde, der på sigt skal producere op til 4000 tons og udbrede virksomhedens plantebøffer til alle egne af Danmark og sætte gang i et eksporteventyr til markeder i Schweiz og Tyskland.

- Det er jo fuldstændig fantastisk, og vi er super stolte og glade over det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke er nemt at rejse så mange penge til et projekt som vores, siger direktøren til TV 2.

Det er dog langt fra første gang, at en virksomhed mener, de har fundet det perfekte alternativ til kød.

Udgør "forsvindende lille del"

Hvis vi ser bort fra tofu, der blev opfundet i oldtidens Kina 200 år før vores tidsregning, ramte det første alternativ til kød for alvor markedet i begyndelsen af 80'erne. Her opfandt og markedsførte engelske Gregory Sams 'Vegeburgeren' som det første grønne alternativ til den klassiske burger.

Siden har utallige andre forsøgt med mere og mindre succes, men først i slutningen af 2010'erne begyndte almindelige forbrugere for alvor at interessere sig for plantefars og plantebøffer, forklarer Sisse Fagt. Hun forsker i kostvaner som seniorrådgiver hos DTU.

Båret frem af virksomheder som Beyond Meats og Impossible Foods, fyldte danskerne de nye produkter i indkøbskurven.

- Vi så en meget stor interesse i starten. Rigtig mange ville være med, fordi de synes, det var spændende med noget nyt. Men mange blev også skuffet, siger Sisse Fagt til TV 2.

Det kunne ikke erstatte kødet. Så den nye dille varede ikke længe, og plantekødet udgør i dag en forsvindende lille del af supermarkedernes samlede salg. Det bekræfter supermarkedskæderne Coop, Meny og Nemlig.

Samtidig er Beyond Meats aktiekurs nede med 89 procent det seneste år i skrivende stund.

- Det er nødt til at smage godt, siger forsker

Ifølge Sisse Fagt er der særligt én grund til, at det indtil nu er endt i fiasko.

- Mange af de varianter, der kom tidligt på markedet, smagte simpelthen ikke særlig godt. Og det er nødt til at smage godt, hvis forbrugerne skal vælge det over kød, siger hun.

Samtidig peger forskeren på, at den første generation af plantekød havde lange ingredienslister med E-numre, der skræmte nogle forbrugere væk.

- Bevægelsen omkring ultraforarbejdet mad har også gjort, at folk ikke ville spise en del af de her produkter, selv om det ikke nødvendigvis var usundt. Danskerne vil have plantealternativer med grøntsager i, ikke planteprotein og kosmetiske tilsætningsstoffer, lyder det.

Sisse Fagt peger dog på, at det også bør handle om andet end smag og ingredienser, når det drejer sig om alternativer til kød.

- Det er ærgerligt, for hvis nogen løser de her udfordringer, kan det være med til at sikre, at vi spiser mindre kød. Det vil især gavne klimaet, for de plantebaserede alternativer har et langt mindre aftryk på klimaet, siger hun.

Ifølge MATR har deres plantekød et 94 procent lavere klimaaftryk end oksekød.

I 2021 stod kødproduktionen for 57 procent af den samlede CO2-udledning hos fødevareindustrien globalt, mens tallet for plantebaserede madvarer var 29 procent. Fødevareindustrien står samlet for cirka 30 procent af verdens samlede udledninger.

140 kroner for et kilo

Randi Wahlsten er helt bevidst om, at hendes virksomhed befinder sig på et marked, hvor mange andre har fejlet.

- Vi kan ikke spise kød i de mængder, vi gør lige nu. Men vi kiggede på et marked, hvor ingen så ud til helt at have knækket koden. Så vores tanke var grundlæggende at gå en helt anden vej, siger hun, siger hun.

Det førte til, at hun sammen med fire andre grundlagde MATR i 2021. Virksomheden har patent på en særlig fermenteringsproces af grøntsager og bælgfrugter, hvor man bruger svampefermentering til at give plantekødet sin smag.

Samtidig bruges der kun fem ingredienser i form af kartofler, havre, rødbeder, flækærter og lupiner, så der er tale om et såkaldt 'clean-label' uden tilsætningsstoffer.

Og selvom det ikke er et erklæret mål at konkurrere på pris, er plantekødet ofte billigere end oksekød, der som bekendt er dyrere end nogensinde.

- Selvfølgelig betyder pris noget for forbrugerne, og at det ikke skal være en ekstraordinær investering at vælge os. Men det er heller ikke vigtigt for os, at vi skal være billigst, siger Randi Wahlsten.

Et kilo plantefars fra MATR koster i skrivende stund 140 kroner hos Nemlig.

Andre har haft det rigtig svært på det her marked, og plantealternativer står for en meget lille andel af salget i supermarkederne. Hvorfor tror du, at I kan lykkes nu?  

- Vi tilbyder noget nyt, som vi oplever, at mange har manglet. Forbrugerne synes ikke, at smag og tekstur har været lige i øjet og ingredienslisten har ofte været problematisk hos andre. Jeg tror vi tilbyder noget, der kan få langt flere med på rejsen.

48 millioner fra staten

En del af investeringen i planteproducenten sker med offentlige midler.

Statens investeringsfond EIFO har besluttet at poste 48 millioner i virksomheden, så produktionen kan flyttes til den nye fabrik i Varde. Lasse Truels Köhler, der er investeringsansvarlig hos EIFO, peger også på, at der er brug for et mere klimavenligt alternativ til kød.

- Animalsk protein er blandt de madvarer, der belaster klimaet mest. Du kan få ret store besparelser på CO2-udledningen, hvis flere vælger plantebaseret, siger han.

Udover målet om bæredygtighed er Lasse Truels Köhler overbevist om, at MATR vil være en god forretning i fremtiden.

- Du har gennemskuelige ingredienser, der smager godt, og når det kommer op i skala, så er det også vores forventning, at det bliver solgt til en meget konkurrencedygtig pris, lyder det.

Den nye fabrik forventes at være klar til drift i begyndelsen af 2027, hvilket vil skabe cirka 60 nye lokale arbejdspladser i Varde.