Annamette Fuhrmann har altid to spiseskeer på frys. Hun hiver dem frem for at køle hals, nakke og ansigt, mens de lidt større køleelementer fungerer godt på brystkassen, når hedeturene rammer.

Det gør de flere gange både nat og dag. Derfor sover hun med en silkedyne og har altid en vifte inden for rækkevidde, ligesom hun sørger for at klæde sig i lag og undgå strik og uld.

De små fif har hun samlet de seneste fem år, i takt med at hun har skullet lære sin nye krop at kende. En krop, der foruden hedeturene også har uro i benene, tinnitus, for højt blodtryk, kløe på huden, hårtab og hukommelsesbesvær.

- Overgangsalderen er ikke en sygdom, men jeg havde det mange gange, som om jeg fejlede en sygdom, som man simpelthen ikke har fået kortlagt endnu, fortæller 49-årige Annamette Fuhrmann.

Da hedeturene begyndte for fem år siden, anede hun ikke, hvad det var et symptom på. Derfor brugte hun de efterfølgende fire år på at være frustreret, forvirret og bekymret over de mystiske ændringer, som hun oplevede i sin krop.

Overgangsalderen var ikke faldet hende ind som en mulig årsag, men en blodprøve hos lægen bekræftede, at det netop var overgangsalderen, som allerede var godt i gang.

- Jeg følte mig smidt ud på dybt vand. Jeg vidste ingenting om symptomerne. Jeg havde kun hørt, at man kunne opleve hedeture, så det var først efter mange søgninger på nettet, at jeg fandt ud af, hvad det hele indebar, fortæller hun.

Følte sig depressiv og ængstelig

Med blodprøven og erkendelsen af nu at være trådt ind i en ny livsfase hobede spørgsmålene sig op hos Annamette Fuhrmann.

- Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, og der var ingen, heller ikke min læge, som fortalte mig, hvad jeg kunne forvente.

De manglende svar er Annamette Fuhrmann ikke alene om at opleve. Maria Hybholt, som er forsker i idræt, individ og samfund på Københavns Universitet, fortæller, at vi ganske enkelt ved alt for lidt om kvindernes overgangsalder.

- Vi kender lidt til brudstykkerne, men der er meget, som vi ikke aner noget om, og det skyldes i høj grad, at vi ikke har forsket i det, fordi vi ikke har været opmærksom på, hvor meget den her livsfase har af betydning for kvinderne, fortæller hun.

Det gælder både de fysiske symptomer som blandt andet hedeturene og uroen i benene, men også en række psykologiske konsekvenser. Det mærkede Annamette Fuhrmann, da netop hedeturene på et tidspunkt blev så voldsomme, at det begyndte at gå ud over hendes nattesøvn.

Endda i sådan en grad at hun følte sig depressiv og ængstelig.

- Jeg kunne ikke kende mig selv i det. Når jeg førhen var presset, kunne jeg godt føle mig stresset eller kørt op i en spids, men jeg havde aldrig følt mig deprimeret eller melankolsk, fortæller hun og forklarer, hvordan det på et tidspunkt blev så svært, at hun havde en snak med sin læge om muligheden for antidepressiv medicin.

- Jeg vil ikke sige, at jeg havde selvmordstanker, det var ikke sådan, men det så sort ud.

Maria Hybholt fra Københavns Universitet bekræfter, at videnskaben har dokumenteret en sammenhæng mellem overgangsalderen og en øget risiko for depression. Men sammenhængen er kompleks, pointerer hun, og der er stadig meget, som vi ikke ved om de mange faktorer, der spiller ind sammen med den dårlige nattesøvn. For eksempel hukommelsesbesvær, tinnitus og ømme led.

Derfor er det heller ikke entydigt, hvilke konsekvenser overgangsalderen kan have for den enkelte kvinde såvel som for samfundet.

- Uanset er det svært at forestille sig, at det ikke vil have konsekvenser. Det påvirker både ens familie- og arbejdsliv, og så kan der desuden være stor bekymring forbundet med den tågede fornemmelse i hjernen, som mange kvinder oplever, forklarer Maria Hybholt og uddyber, at det får nogle kvinder til at frygte, om de kan være alvorligt syge eller ved at udvikle en demenssygdom. 

Der måtte være andre som hende

Annamette Fuhrmann læste alverdens bøger, artikler og undersøgelser om overgangsalderen. Hun søgte på YouTube og fandt udenlandske læger, der udtalte sig om effekterne af alt fra kosttilskud og sukkerfrie diæter til styrketræning og vinterbadning.

Undervejs slog det hende, at hun umuligt kunne være den eneste, som ikke havde været forberedt på den ekstreme livsændring, som overgangsalderen havde vist sig at være.

Derfor oprettede hun sidste år en profil på Instagram under navnet ‘Fuhrmanns hedeture’ med formålet at skabe et virtuelt fællesskab, hvor kvinder i overgangsalderen kan dele erfaringer og frustrationer med ligesindede.

- Jeg trængte til ikke at føle mig alene, og så ville jeg også gerne vise, hvordan overgangsalderen ser ud og samtidig dele alt den viden, som jeg har fundet frem til, fortæller Annamette Fuhrmann og understreger, at hun på Instagram udelukkende rådgiver ud fra sin egen erfaring.

På ganske kort tid strømmede kvinder til profilen, og hurtigt begyndte de at dele deres historier med hinanden. Ærlige historier hvor de ikke holder sig tilbage fra at dele billeder af sig selv midt under en hedetur eller fra at spørge om råd til tørhed i skeden.

Den bramfrie tone er vigtig for Annamette Fuhrmann, da hun tror, den hjælper til at turde spørge ind til aspekter af overgangsalderen, der for mange er dybt private.

- Overgangsalderen er ikke et tabu, for kvinderne vil faktisk gerne fortælle om deres erfaringer, men det er et emne, som vi ikke ved nok om, og derfor tror jeg heller ikke, at vi taler nok om det.

Drømmer om en drejebog

Fællesskabet på Instagram er et sted at begynde, men Annamette Fuhrmann mener, at den kun bidrager med en lille del af den oplysning, som samfundet mangler om overgangsalderen.

Forsker Maria Hybholt er glad for, at kvinder som Annamette Fuhrmann stiller sig frem og fortæller ærligt om deres overgangsalder. Med en pointe om at huske nuancerne, og at ikke alle kvinder oplever en lige så invaderende overgangsalder, mener hun, at de personlige beretninger er med til at sætte fokus på alvoren og det faktum, at forskning i overgangsalderen er underprioriteret.

- Der er så mange problemstillinger, som vi ikke kender til, og selvom kvinder ikke dør af overgangsalderen, så har udfordringerne stor betydning for deres livskvalitet, siger hun.

Samme pointe har Annamette Fuhrmann, som drømmer om, at praktiserende læger i langt højere grad vil kunne rådgive eller måske endda udlevere en drejebog, som kan klæde kvinder på til den nye livsfase.

Indtil da håber hun, at det virtuelle fællesskab kan spare andre kvinder for bekymringer, utryghed og frustrationer, mens de vænner sig til deres nye kroppe.