Oversigt

Kurator forventer krav fra 8000 Lauritz.com-kunder

Indtil videre har kurator modtaget krav fra mindst 3000 sælgere på Lauritz.com, som ikke har fået penge.

Det siger Rune Derno, som er en af sagens kuratorer.

Det er sælgere, der har haft et brugernummer i auktionshuset, solgt varer og ikke modtaget deres penge fra Lauritz.com.

Der er ingen frist for at anmelde krav. Det kan man gøre indtil boets afslutning, oplyser Rune Derno.

Ud over krav fra sælgere kommer der også krav fra andre kreditorer. Eksempelvis almindelige driftskreditorer, som blandt andet kan være forsyningsselskaber.

Auktionshuset blev erklæret konkurs 11. juli, og havde blandt andet afdelinger i Kolding og Vejle.