Oversigt

Kyniske Vejle sænker OB og kravler over stregen

De kom bagud, men få øjeblikke efter fik de udlignet. Og så tog det fart.

Vejle Boldklub hiver en enorm vigtig 3-2-sejr i hus på hjemmebanen i Nørreskoven i en direkte duel med fynske OB. 

Det var en knald eller fald-kamp for begge mandskaber, men de jyske drenge trak det længste strå og overtager nu tiendepladsen i Superligaen. Det betyder, at Hvidovre og OB aktuelt ser ud til at rykke ud af den bedste danske fodboldrække.

Efter aftenens kamp er der fire runder tilbage af denne sæsons Superliga, hvor næste opgør for Vejlenserne er på udebane mod Viborg den 12. maj.

Vejle har dermed 27 point, hvor OB nu jagter blot ét point efter med 26 point.