Slut med levende musik til vores fester

De seneste ti år er antallet af job til festmusikere halveret. Vi fester anderledes, og hyrer ikke længere den klassiske suppe-steg-og-is-musiker.

Før i tiden gik vi danskere nærmest aldrig til en fest, uden der sad en musikant i jakkesæt og butterfly og spillede på sit elektriske klaver.  

Musiker Carsten Bo mærker den øgede konkurrence kollegaerne imellem.
Musiker Carsten Bo mærker den øgede konkurrence kollegaerne imellem.
Foto: Carsten Bo

Men finanskrisen i 2008 betød, at mange måtte pakke keyboardet sammen, fordi vi sparede musikken væk, når vi holdt fest. 

quote

Jeg tror den traditionelle festmusiker, som huserede på det elektriske orgel i 60'erne79'erne og 80'erne, det er en epoke, der er slut.

Carsten Bo, musiker, Slelde

Nu er finanskrisen slut, vi har igen flere penge mellem hænderne, men vi bruger dem ikke på at hyre en festmusiker til vores mærkedage og fester.

Dansk Musiker Forbund melder om en nedgang på 40 til 50 procent i antallet af job til festmusikerne på de seneste 10 år.

Vi fejrer livets store begivenheder på en anden måde end tidligere, så den klassiske suppe-steg-og-is-musiker er en uddøende race.

Musiker: Den slags festmusik uddør

Carsten Bo fra Slelde ved Vejle er en af de musikere, som har spillet og sunget til fester i masser af år: 

- Op igennem 60érne, 70'erne og 80'erne var der jo fuld knald på. Enhver der havde et orgel og kunne spille fire akkorder var ude og spille. Så der var masser at lave. Det var helt naturligt, når familien Danmark skulle holde fest, så bestilte man også levende musik. 

Musiker Carsten Bo mærker den øgede konkurrence kollegaerne imellem.
Musiker Carsten Bo mærker den øgede konkurrence kollegaerne imellem.
Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

Carsten Bo mærker den øgede konkurrence kollegaerne imellem:

- Der er sgu konkurrence mellem jobsene. Vi er allesammen kollegaer og mange af os er også private venner. Men vi er også konkurrenter.

Det kræver sin spillemand at overleve i branchen i dag. 

- Jeg tror den traditionelle festmusiker, som huserede på det elektriske orgel i 60'erne, 70'erne og 80'erne, det er en epoke, der er slut, mener Carsten Bo.