Studerende bekymrede over firedobling af renter på SU-lån – derfor skal du ikke gå i panik

Foto: GRAFIK: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tanken om at man fokuserer kun på det studielån, skal man passe på med, for så får man skyklapper på, og så afskærer man sig fra noget andet, siger forbrugerøkonom.

Der er ingen tvivl at spore, når man spørger forbrugerøkonom hos Sydbank, Ann Lehmann Erichsen.

En firedobling af renten på et SU-lån er ikke noget at gå i panik over – heller ikke selvom man er ung og nyuddannet.

Siden 2013 har renten på studielån ligget på bare én procent. Det har fået mange unge til at tage studielån, fordi det nærmest var ”gratis”.

Det skriver tv2.dk, som har talt med en række bekymrede unge, der føler, de har taget et lån, som pludselig er langt dyrere, end de har råd til at betale.

Jeg synes også man skal sige ro på. Renteniveauet i samfundet er blevet større, og det lyder af meget når man siger fire gange – men det er stadig et billigt forbrugslån.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Sydbank

Lempelig tilbagebetaling

Men af et forbrugslån at være, så er SU-lånet billigt, siger Ann Lehmann Erichsen.

Lånet koster ganske vist fire procent i rente mens man studerer, hvilket ofte har været kritiseret mens renten var lav. Men derefter forrentes gælden med diskontoen plus et procenttillæg, som for tiden er én procent. Lige nu betyder det, at renten på et SU-lån er 3,85 procent.

Foto: Pressefoto, Sydbank

- Jeg synes også man skal sige ro på. Renteniveauet i samfundet er blevet større, og det lyder af meget når man siger fire gange – men det er stadig et billigt forbrugslån – som et SU-lån jo reelt er, da det typisk har været brugt til at betale husleje eller fylde køleskabet for, siger Ann Lehmann Erichsen.

Vær ikke så bange for renter

Mange unge føler, at studiegælden er en økonomisk hæmsko, og de vil gerne af med den – blandt andet fordi gæld betyder, at man kan låne mindre, hvis man ønsker at købe en bolig.

- Men hvis man spørger mig, vil jeg sige tænk dig rigtig godt om. Lad være med at være så bange for de renter, for typisk er SU-lånene ikke så store. I gennemsnit skylder man jo under 100.000 i SU-lån, siger Ann Lehmann Erichsen.

Der er helt faste regler for, hvordan SU-lån betales tilbage i seks årlige rater. Hvis man har lånt 60.000 i løbet af studiet, skal man med de nuværende renter betale 1.453 kroner hver anden måned i otte år.

Inflationen gør gæld til en god forretning

Man kan godt lave en aftale med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at betale lånet hurtigere af – eller tilbagebetale hele lånet på én gang, hvis man har penge til det.

Men Ann Lehmann Erichsen opfordrer til, at unge tænker sig grundig om, før de beslutter at lave aftaler om hurtigere afdrag på grund af den stigende rente.

Det er rigtigt, at gæld trækker ned i det beløb, man kan låne til en bolig. Men hvis man ikke kan lægge fem procent i udbetaling, så kan man som hovedregel slet ikke købe en bolig.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Sydbank

- For det første nyder unge med SU-lån godt af den høje inflation. Den betyder nemlig, at gælden for tiden udhules med en større procentdel, end man betaler i rente, siger hun.

Men hun peger også på, at afdragsreglerne for SU-lån er så lempelige, at det for mange vil give mere mening at lave en opsparing til udbetaling i en bolig, end at bruge alle penge på at slippe af med SU-gælden.

- Det er rigtigt, at gæld trækker ned i det beløb, man kan låne til en bolig. Men hvis man ikke kan lægge fem procent i udbetaling, så kan man som hovedregel slet ikke købe en bolig, siger Ann Lehmann Erichsen.

- Tanken om at man fokuserer kun på det studielån, skal man passe på med, for så får man skyklapper på, og så afskærer man sig fra noget andet, siger hun.

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com