Oversigt

Sygehus løser sygeplejerskemangel med opfindsomt tiltag

Når Neffi Sadiku er på arbejde på ortopædkirurgisk afdeling, har hun mere tid til patienterne nu, end hun havde for et par år siden.

Sygehus Sønderjylland har valgt at omstrukturere sygeplejerskernes arbejdsopgaver, så de ikke længere skal bestille varer som bleer og bandage og holde skabene fyldte på gangene. Den del har man overgivet til lagermedarbejdere.

- Udover at passe 3-4 patienter skulle jeg have ansvar for, om depoterne var fyldt op. Det kunne give mig dårlig samvittighed, hvis jeg var så presset, at jeg ikke fik bestilt tingene hjem til min kollega, siger Neffi Sadiku, der arbejder som social- og sundhedsassistent. Ifølge afdelingen har hun samme arbejdsopgaver som de stærkt efterspurgte sygeplejersker.