100 bilister ræsede gennem lille landsby

Der var gang i blitzen på politiets fotovogn, der søndag var i aktion i den lille landsby Janderup vest for Varde.

Fotovognen var placeret på Vesterled, der er den gennemgående vej i Janderup.

Det var på baggrund af henvendelse fra byens borgere, der var bekymrede over fartglade trafikanters kørsel gennem byen, at fotovognen søndag gæstede Janderup. Og det viste sig, at der var hold i Janderup-borgernes bekymring.

Ikke færre end 100 blev blitzet. Den hurtigste kørte 84 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 50 kilometer - og det udløser en betinget frakendelse af kørekortet ud over en klækkelig bøde.

12 trafikanter fik klip i kørekortet - mens de øvrige 87 blitzede bilister får en bøde. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter

Ikke færre end 100 blev blitzet. Den hurtigste kørte 84 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 50 kilometer.
Ikke færre end 100 blev blitzet. Den hurtigste kørte 84 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 50 kilometer.