TV der bevæger dig

12-årig pige anklager John Knudsen for overgreb

Sagen om drabet på Kirsten Bay er i fuld gang. I dag vidnede en 17-årig pige om, at hun var blevet misbrugt af John Knudsen. Overgrebet fandt sted dengang hun blot var 12 år. 

Der var gang i vidnesskranken i Sønderborg i dag.

Første person i stolen var det vidne, der så håndgemænget mellem Kirsten Bay Andersen og John Knudsen på Teaterstien i Haderslev den skæbnesvangre aften sidste år.

Vidnet havde passeret Kirsten Bay i et fodgængerfelt på vej hjem fra byen, og er formentlig den sidste, der har set hende i live.

Efter at have sat sig ind i bilen til sine kammerater, ser de Kirsten Bay i håndgemæng med en mand. Men efter at have vendt bilen for at se nærmere på optrinnet, var de to personer væk.

John Knudsen er farlig

Også en 12-årig pige vidnede i dag i retten. Hun er tilsyneladende tidligere blev misbrugt af John Knudsen.

I skranken var også pigens veninde, mor og lærer fra det skoleprojekt, som pigen deltager i.

De var alle enige om, at pigen var blevet mere indelukket det seneste år. De fortalte også, at hun reagerede kraftigt når hun så John Knudsens billede på tv.

Til sidst blev psykolograpporten om John Knudsen offentliggjort. Den tegner et billede af en mand, der er normalt begavet, men som er farlig for sine omgivelser.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden