Hvis datteren følger trop, bliver Helle mormor, inden hun er 40 år
Mens gennemsnitsalderen for førstefødende er tæt på at runde de 30 år, valgte Helle Ryvig at gå den helt anden vej og blive mor inden villa, volvo og fuldtidsarbejde.
Som ung oplever man tit, at der er ting, man ikke ved. Og så er der det, man ved.
Helle Ryvig vidste, at hun skulle være mor.
Hun havde ellers som 18-årig svoret, at hun aldrig skulle have. børn. Men da hun blev 20 år, så var det som om, at det hele faldt i hak. Og da hun var 21, fødte hun sit første barn midt i studieliv og SU. To år senere fødte hun nummer to, Anne.
Jeg havde taget beslutningen om, at jeg skulle have mine børn, inden jeg blev 30, for i min familie går det galt der omkring.
Helle Ryvig
Og hvis hendes ældste datter, 10-årige Mie, følger i hendes fodspor, så bliver Helle mormor, inden hun runder de 40 år.
- Min egen mormor var 37 år, da jeg blev født, og hvis det skulle ske, at jeg blev tidligt bedsteforældre, så ville jeg også være heldig, siger Helle Ryvig.
Men havde hun gjort som gennemsnittet og ventet til hun blev 30 år, så var det slet ikke sikkert hun blev mor eller mormor. Men det vender vi lige tilbage til.
Hvad nu hvis?
'Er du ikke kun 20 år?', var en af de spørgsmål, Helle tit fik.
Og til det svarede hun: 'Jo, men jeg bliver snart 21'. Som om hun skulle undskylde for sin alder.
Men Helle og hendes kæreste var meget afklarede i sagen. Lige efter gymnasiet flyttede de sammen i en lejlighed i Esbjerg. Og der var der tilfældigvis et ekstra værelse. Og når de nu alligevel var så meget hjemme og ikke de vilde festtyper, så kunne de lige så godt fylde rummet ud med en baby.
Så det var med at få livmoderen brugt, inden uheldet skete. Jeg skulle ikke risikere noget.
Helle Ryvig
- Vi er i den heldige situation, at vi begge har unge forældre. Min farmor og farfar var omvendt ret gamle, så jeg har kunne se forskellen i at have nogle bedsteforældre, der både er unge er ældre. Så det var ret naturligt i vores familie, at vi fik børn i den alder.
En presset fertilitet
I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Kilde: Danmarks Statistik
I 2021 blev der startet 37.560 fertilitetsbehandlinger i det danske sundhedsvæsen. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
- Der var også frygten for ’hvad nu hvis?’. Hvad sker der, hvis jeg går 10 år mere på p-piller, sidder med en computer i skødet, indtager hormonforstyrrende stoffer og måske ikke lever helt så sundt, som man burde.
Og ikke nok med det, så er der også en arvelig sygdom i Helles familie, der betyder, at flere af kvinderne har fået fjernet deres livmoder.
- Så det var med at få livmoderen brugt, inden uheldet skete. Jeg skulle ikke risikere noget.
- Jeg havde taget beslutningen om, at jeg skulle have mine børn, inden jeg blev 30, for i min familie går det galt der omkring, siger Helle.
Og ganske rigtigt. Som 25-årig begyndte Helle at få nogle stærke smerte i maven og blev akut indlagt. Efter et utal af besøg ved forskellige gynækologer de næste fire år fik Helle fjernet sin livmoder som 29-årig.
En større 'pyt-knap'
I dag arbejder Helle som lærer og fuldførte sit studie med to gange barsel undervejs. Men på intet tidspunkt følte den lille familie, at de manglede noget. Hverken tid eller penge.
For de var ved børnene, når de var vågne, og så var aftenerne sat af til lektier. Og det der med søvnmangel, det var ikke det store problem i starten af 20'erne, fortæller Helle.
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være at have et spædbarn i dag. Mit energiniveau er slet ikke det samme, og jeg havde nok været meget mere bekymret. 'Pyt-knappen' har nok været lidt større, end den ville være i dag.
