Sædtallene rundt om i verden – herunder også Danmark – er historisk lave. Dét er der bred enighed blandt eksperter indenfor fertilitetsbehandling herhjemme. Men her stopper enigheden også.

For mens nogen er bekymrede, maner andre til besindighed. Og mens én siger, at det kan mændene selv være med til at gøre noget ved, siger andre, at det er en uoprettelig skade.

Sidste år blev hvert niende barn herhjemme født efter fertilitetsbehandling. Og der blev foretaget lige i underkanten af 31.000 fertilitetsbehandlinger på danske kvinder. 

De 25.000 af dem var hos par med en mandlig og en kvindelig partner.

Hvor mange af de par, der gik i behandling på baggrund af mandens sædkvalitet, siger tallene fra Sundhedsdata ikke noget om. Men hvad siger de så noget om?

At alt for mange danske par skal igennem en opslidende behandling, før de kan få de børn, de gerne vil have.

- Det er synd for parrene at skulle igennem en hård belastning, lyder det fra Niels Jørgensen, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

For det er hårdt, både for kvinderne, som gennemgår den fysiske behandling, og for mændene, som ofte bare kan sidde ved siden af og se partneren lægge krop til. 

Det fortæller to danske mænd, Oliver Kielstrup og Palle Stouby Tirsgaard om i TV Syd-programserien ”Bliver jeg nogensinde far?”. 

Her fortæller de, hvordan det er at være mand i fertilitetsbehandling. Se de første to afsnit på TV SYD PLAY.

Overlæge Niels Jørgensen fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion har siden 1996 undersøgt sædprøver fra samlet 8.000 danske værnepligtige til session, og som gruppe ser det ”ikke supergodt ud” for de danske mænd.

Den metode, han bruger til at undersøge sædprøverne, er en 100 år gammel metode, hvor man primært kigger på kvantiteten, det vil sige antal, koncentration og bevægelighed. 

Ifølge hans undersøgelse vil det for lidt over 25 procent af de mænd biologisk set tage længere tid at gøre en partner gravid, mens 15 procent af dem har en så dårlig sædkvalitet, at de er i en relativ stor risiko for at skulle i fertilitetsbehandling, hvis de vil være fædre.

Skal vi så frygte, at mennesket er ved at uddø?

Nej! Siger Niels Jørgensen. Og gennem den optimistiske linse i mikroskopet, er det ifølge ham godt, at sædtallet ikke er faldet. Det har set nogenlunde stabilt dårligt ud de seneste 20 år.

- Det er gradbøjninger af elendighed. Men det er trods alt positivt, at trenden ikke er fortsat nedad, siger overlægen.

Men hvis han sætter den pessimistiske linse på, så burde den have vist, at eftersom færre kvinder ryger under deres graviditet og har gjort det gennem flere årrækker, så burde det have givet danske mænd en bedre sædkvalitet.

Hvor er det så gået galt?

Samfundet! Lyder det korte svar fra Niels Jørgensen og hans kollega Jens Fedder, der er klinisk professor i human reproduktion på Syddansk Universitet.

De peger begge på, at alle de miljøgifte, som de ældre generationer har sprøjtet og sjattet rundt med plus alle de stoffer, der i det hele taget er i vores omgivelser, er hovedårsagen til mænds dårlige sædkvalitet generelt.

De er begge enige om, at sædkvaliteten bliver bestemt i fostertilstanden. Mens testiklerne anlægges, bliver deres fremtidige kapacitet grundlagt. 

Og hvis dannelsen af det mandlige kønshormon forstyrres i moderens mave, er der sket en uoprettelig skade i forhold til den fremtidige sædkvalitet hos en mand.

- Vi kan ikke løfte os over det, vi er født til. Vi kan ikke forbedre os ud over vores potentiale, og vi kan ikke som voksne reparere noget efterfølgende, siger Niels Jørgensen.

Det samme mener Jens Fedder:

- Der findes studier, hvor man i de første leveår har målt niveauet for mandligt kønshormon i blodet hos drengebørnene. Det passer fuldstændig med, hvordan sædkvaliteten bliver som voksen.

Men så er der altså ikke noget at gøre for en mand med lav sædkvalitet?

Jo! Siger Peter Humaidan. Der er masser, en mand kan gøre for at forbedre sin sædkvalitet.

Peter Humaidan er professor i fertilitet ved Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive. 

Han er enig i at gifte og stoffer som pesticider, parabener, ftalater og en masse andre menneskeskabte ting i miljøet kan gå ind og påvirke sædkvaliteten. Og at det er man som mand ikke selv herre over. 

Men han ser på sædkvalitet på en anden måde end Niels Jørgensen og Jens Fedder. Og det er det helt afgørende i hans optik.

Ifølge Peter Humaidan er den 100 år gamle metode til at analysere sæd på baggrund af antal, koncentration og bevægelighed nemlig ikke nok.

Igennem hans professorbriller kigger han også på den dna, der er i hver enkelt sædcelle. Og hvis der er skader i mandens sædceller - dna-brud eller dna-skader – vil det give udfordringer.

Hvis mere end 20 procent af sædcellerne har dna-skade, vil det blive svært at blive gravid. Både derhjemme og under behandling.

Men, siger Peter Humaidan, det er faktisk ret simpelt selv at gøre noget.

Der er en række livsstilsbestemte ting, som ifølge fertilitetsprofessoren fra Skive kan gå ind og påvirke sædkvaliteten. Det er ting som alkohol, koffein, tobak og motion.

Så når et par kommer til Peter Humaidans klinik med fertilitetsproblemer, kigger han efter dna-brud i en dna-analyse af sæden.

Og hvis der er en høj forekomst af dna-skader, er rådet fra ham, at manden skal gennemgå en tre måneders livsstilsændring. Og ganske som deres partner at tænke over, hvordan de lever, når de gerne vil være gravide.

- Vi kan kalde det en faderskabsforberedelse. De tre måneder svarer til den tid, hvor en sædcelleproduktion står på. Der skal man ligesom tænke sig godt om og leve et sundt og rask liv for at sikre sig, at det er det bedste, der bliver sendt afsted, siger Peter Humaidan.

Ifølge fertilitetsprofessoren fra Skive vil 80 procent af mændene reducere deres dna-brud ved den simple livsstilsomlægning.

Det lyder simpelt og som noget enhver mand med ønsket om at blive far kan klare at gå igennem.

Også i Odense forsker Jens Fedder og hans kolleger i dna-fragmentering. De laver videnskabelige undersøgelser på human reproduktion på Syddansk Universitet. 

Her har de dog endnu ikke fundet, at der er tilstrækkelig evidens til at bruge den metode som behandlingsmetode.

Så spørger man Jens Fedder, der har forsket i fertilitet i mere end 40 år, er det en farlig vej at love mændene en stor forandring igennem en simpel livsstilsændring. 

- Det, der betyder noget for sædkvaliteten, er ikke så meget, om du drikker en kop kaffe eller har stramme bukser på. Det, der betyder noget, det er, hvad der sker under graviditeten, når testiklerne dannes, lyder Jens Fedders forklaring.

Det er ikke, fordi han opfordrer til, at mænd bare skal lade stå til. Men han siger, at fordi sædkvaliteten er genetisk betinget eller betinget af påvirkninger under graviditeten eller meget tidligt i mandens liv, hjælper det ikke det store at ændre på sin livsstil på den korte bane. 

Og slet ikke fordi det rent mentalt kan påvirke i en forkert retning, hvis fokus kommer til at handle om sundhed. 

Det kan ifølge den erfarne fertilitetsforsker give falske forhåbninger, hvis man bilder mænd ind, at de kan ændre på deres sædkvalitet.

- Der er rigtig mange mænd, som i forvejen går og bebrejder sig selv og er kede af, at deres sædkvalitet er dårlig. De vil gerne kunne gøre noget, og hvis de så tror, at de kan det, bliver de skuffede, siger Jens Fedder.

For netop det med at kunne gøre noget som mand, betyder meget. Det fortæller Palle Stouby Tirsgaard i programserien ”Bliver jeg nogensinde far?”, hvor han er klar til at tage nogle af alle konens mange sprøjter for at hjælpe.

Niels Jørgensen taler også mændenes forsvar. Overlægen fra Rigshospitalet peger på, at selvom der er studier, som viser, at overvægt og fysisk inaktivitet kan påvirke mandens fertilitet, så er det bare krusninger på overfladen, og det flytter ikke alverden i det store billede.

- Det er enormt svært at slå sin sædkvalitet ned med sin livsstil. Vi kan faktisk ikke smadre vores sædkvalitet selv, så det er i hvert fald ikke mandens skyld, siger Niels Jørgensen.

Men er det så det, Peter Humaidan mener, når han siger, at mændene selv kan gøre en stor indsats?

Nej, Peter Humaidan ønsker ikke på nogen måde at pege fingre ad sit eget køn. Han vil bare hjælpe mændene på vej. Og faktisk tale deres sag. 

Humaidan mener, at det hele gik galt for mændene, da de tilbage i tiden blev reduceret til en sædprøve i fertilitetsbehandlingen.

- Hele fokus på manden forsvandt, da vi fik mikroinjektion. Altså da vi fandt ud af, at vi kan tage en sædcelle fra en mand med et lavt sædtal og befrugte et æg fra en kvinde. Så tænkte vi at vi ikke behøvede at undersøge den mand mere. Så tager vi bare nok sædceller fra ham, og så skal det nok gå, forklarer Peter Humaidan.

Han mener derfor, at det er vigtigt fremover at få bukserne af mændene for på den måde at finde ud af, hvad årsagen er til danske mænds lave sædkvalitet.

- Manden er på lige fod med sin partner en patient, og derfor skal vi ind og kigge på hans livsstil. Og vi skal undersøge hans testikler for at finde ud af, om der er en medicinsk forklaring på, at det er svært for parret at få børn.

Se de første to afsnit af programserien "Bliver jeg nogensinde far?" på TV SYD PLAY allerede nu.