Tredobbelt SU kan være løsning på fertilitetsproblem

Der er noget galt med fertiliteten i Danmark, men hvorfor det står så skidt til, er der faktisk ikke noget endegyldigt svar på. Endnu.

Vi har et fertilitetsproblem.

Vi kunne slutte artiklen der og sætte en stod fed streg under det faktum, men fertilitetsproblemet er mere komplekst end som så og kræver en forklaring.

For én ting er, at alderen for førstegangsfødende er steget til 29,9 år, men hvorfor vælger flere at få børn senere i livet, hvor der er større risiko for fertilitetsproblemer?

Det har vi taget en snak med Rune Lindahl-Jacobsen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, om.

Han har flere alternative bud på, hvor man kunne sætte ind for at få danskerne til at få børn tidligere end i dag.

quote

Kald mig poppet, men hvis vi nu sagde, at alle ledere mindst skulle have ét barn, så ville der være et større incitament til at få børn tidligere i livet

Rune Lindahl-Jacobsen

- Vi kunne også give tre gange så meget i SU og en ekstra stor bonus til forældre under uddannelse. Det handler om at flytte mulighederne for at få børn til det rigtige tidspunkt, siger Rune Lindahl-Jacobsen.

For en kvindes fertilitet topper som 24-årig.

Og mens en 20-årig kvinde har omkring 34 procent chance for at blive naturligt gravid i en menstruationscyklus, har en kvinde på 40 år har cirka seks procent chance, viser tal fra Fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet.

Strukturelt problem

Derfor er en stor del af fertilitetsproblemet bundet op på, hvordan vi har indrettet vores verden, forklarer Rune Lindahl-Jacobsen. Det er altså et strukturelt problem.

- Børn sætter dig tilbage i din karriere, når du er kvinde. Vi har en stor ligestilling i Danmark, men det er stadig kvinden, der tager sig af de fleste opgaver omkring børnene. Hvis det i stedet var en fordel for ens karriere at få børn, kunne det være, at flere fik børn tidligt.

Derudover er der også en diskurs i samfundet om, at det er svært at have børn, som er med til at flere genovervejer, om det at få børn er noget for dem.

Vi bliver ældre og ældre før vi ser en positiv graviditetstest.
Vi bliver ældre og ældre før vi ser en positiv graviditetstest.
Foto: Privatfoto

- Da jeg var barn, der talte mine forældre ikke om, at det var svært at have børn. Man havde dem bare. Når vi taler om småbørnslivet på en negativ måde, så sætter det sig i os, siger Rune Lindahl-Jacobsen.

Og så er der det faktum at der er krig i verden, som også får nogle til at tænke sig en ekstra, ekstra gang om inden de får børn.

- Det ser jeg dog som en mindre faktor. For selvom vi under tidligere krige har haft muligheden for at styre vores fertilitet, så har vi stadig fået børn.

Konstant lav sædkvalitet 

Men når vi snakker om strukturer, og hvordan det påvirker fertiliteten, så handler det som regel om kvindernes fertilitet, men ifølge Rune Lindahl-Jacobsen, så er der også et stort problem med mændenes fertilitet.

Noget, som TV SYD også sætter fokus på med serien "Bliver jeg nogensinde far?", som du kan se ganske gratis på TV SYD Play.

quote

Gennemsnitligt tager det mere end seks måneder at gøre en sund og rask kvinde gravid. Sådan har det været siden 00’erne

Rune Lindahl- Jacobsen

Mænds fertilitet falder også med alderen, men det betyder ikke noget særligt. Mænd får gennemsnitligt deres første barn, når de er 33 år. Men hvis man ser på mændenes sædkvalitet, så har det været konstant lav siden 00’erne, samtidig så ser man en konstant høj andel af testikelkræft.

- Når vi ser på danskernes sædkvalitet, så er den så lav, at mange mænd har svært ved at få børn. 

Og én af de store årsager er hormonforstyrrende stoffer såsom PFAS.

Rune Lindahl-Jacobsen er professor i epidemiologi og demografi og fortæller, at den faldende fødselsrate vil få store konsekvenser i fremtiden.
Rune Lindahl-Jacobsen er professor i epidemiologi og demografi og fortæller, at den faldende fødselsrate vil få store konsekvenser i fremtiden.

Hønen eller ægget?

Men er det så strukturen eller biologien, der er den største skurk, når det kommer til fertilitetsproblemer?

- Faktum er, at vi faktisk ikke ved præcist, hvorfor vi har et fertilitetsproblem. Vi ved, at der er en del faktorer, der spiller ind, men vi ved ikke, hvordan de vægter overfor hinanden. At mænd har en lav sædkvalitet, hænger ikke sammen med samfundsstruktur men miljø. Og for kvinderne er det oftest omvendt.

Så for nu findes der ikke et endegyldigt svar på det. Det er lidt den moderne diskussion om hønen eller ægget.

- Der mangler simpelthen en større undersøgelse af, hvorfor vi har så stort et problem med fertilitet – ikke kun i Danmark, men størstedelen af verden, siger Rune Lindahl-Jacobsen.