120 fængselsansatte er rystede over lukning

120 medarbejdere på Møgelkær Fængsel er stadig rystede over, at deres arbejdsplads bliver lukket inden udgangen af året.

Op til weekenden fik de ansatte i Møgelkær Fængsel, der ligger mellem Juelsminde og Horsens, besked om, at fængslet lukker senere på året. Fængslet lukkes ned i en tilpasning af fængselskapaciteten, der også betyder lukning af otte arresthuse - blandt dem Tønder Arrest. 

quote

Det har været længe undervejs, at det måske var os, der lukkede, men alle havde selvfølgelig håbet lige til det sidste.<br /> 

Lene Nylander Thomsen, ​fængselsbetjent, Møgelkær Fængsel

Den største arbejdsplads er Møgelkær Fængsel med over 120 medarbejdere.

Her har det været nogle hårde dage for de berørte, siden beskeden kom.

- Mange af kollegaerne er i chok. Efter mødet i fredags blev vi sammen for at snakke, fordi alle var dybt berørte og kede af det. Det har været længe undervejs, at det måske var os, der lukkede, men alle havde selvfølgelig håbet lige til det sidste, siger fængselsbetjent Lene Nylander Thomsen 

Områdetillidsmand Brian Hedensted vil nu arbejde for, at de berørte betjente får masser af støtte i forbindelse med, at de skal flyttes. Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

- Jeg er ked af den beslutning, der er truffet. Møgelkær er kendt for at være en god arbejdsplads, hvor fagligheden er høj, og hvor de løfter en kæmpe opgave. Jeg synes, de har fortjent, at den videre proces bliver hurtig som muligt, så betjentene kan få afklaring omkring fremtiden, siger Brian Hedensted.