TV der bevæger dig

18-årig i livsfare efter ulykke ved Tønder

Overhaling kan være årsag til ulykke i Abild. 18-årig er i livsfare og er fløjet til sygehus i Flensborg.

En ung mand kom torsdag middag meget alvorligt til skade, da han i en personbil stødte sammen med en lastbil i andsbyen Abild omkring fire kilometer nord for Tønder.
Det oplyser vagtchef Jan Stokholm, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den hårdt tilskadekomne mand blev i første omgang behandlet på ulykkesstedet.
Derefter blev han i helikopter fløjet til Diakonisse-sygehuset i Flensborg.

Den 18-årige sad ved rattet i en personbil, og ulykken skete, da han kom kørende på Ribe Landevej.
Hans bil ramte den modkørende lastbil frontalt.

- Formentlig skete sammenstødet i forbindelse med, at han foretog en overhaling, siger vagtchef Jan Stokholm.

En bilinspektør er ankommet til stedet for at klarlægge forløbet.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu