TV der bevæger dig

30-årig kvinde smækkede dørmand en syngende lussing

En dørmand på et værtshus i Gram fik natten til lørdag en syngende lussing af en 30-årig kvindelig gæst. Foto: Google Maps

En dørmand på et værtshus i Gram fik natten til lørdag en syngende lussing af en 30-årig kvindelig gæst. Kvinden var vred over at blive bortvist fra værtshuset.

Politiet blev tilkaldt efter tumult, og da den 30-årige kvinde nægtede at acceptere dørmandens beslutning om, at hun skulle forlade værtshuset, smækkede hun ham en syngende lussing. 

Episoden i Gram udspandt sig omkring klokken 0.30 på en nat, hvor begge lokale politikredse havde travlt i nattelivet, som havde trukket mange mennesker hjemmefra.

Sydøstjyllands Politi beretter lørdag morgen om et par mindre voldssager, mens Syd- og Sønderjyllands Politi udover sagen i Gram også måtte gribe ind mod en 28-årig mand i Esbjerg, der slog en anden mand flere gange i ansigtet.

Fra Haderslev, der ellers ofte er præget af uro i nattelivet, beretter politiet om en god stemning i byen, hvor de alvorligste forseelser har været fem tilfælde af overtrædelser af ordensbekendtgørelsen

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden