40-årig varetægtsfængslet i fire uger

Den 40-årige mand, som blev anholdt fredag aften for at opbevare fem ton ulovligt fyrværkeri er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den 40-årige kærede ikke varetægtsfængslingen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet manden, der er fra Rødding for overtrædelse af fyrværkeriloven, samt for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed (Straffelovens § 252), samt for våbenloven (Straffelovens § 192A) efter fund af 5 ton ulovligt fyrværkeri på en nedlagt ejendom ved Rødding.

Politi fandt fredag aften 37.000 kanonslag og knap 1000 krysantemumbomber i forskellige størrelser, og ca. fem ton fyrværkeri som batterier og raketter efter et anonymt tip fra en borger.