40 flygtningepavilloner placeres i Bramming

Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune har sagt ja til at opstille 40 flygtningepavilloner til flygtninge på en mark ved Sønderparken i Bramming.

411 flygtninge har Udlændingestyrelsen tildelt Esbjerg Kommune, men kun en mindre del af kvoten er faktisk ankommet til kommunen. Det kan dog ændre sig, og økonomiudvalget i kommunen har derfor besluttet at etablere 40 pavilloner på en mark ved parcelhuskvarteret i Sønderparken i Bramming.

Pavillonerne skal placeres på omkring 3 hektar kommunalt ejet areal tæt på Sønderparken.

Hver af de 40 pavilloner bliver 31,7 kvadratmeter, og de skal indrettes med to til tre soverum, køkken/alrum og toilet/bad. Pavillonerne er fleksible, og de kan derfor både indrettes til enten en familie med et til tre børn eller en delt bolig til to enlige. Der vil derfor alt i alt være plads til 80 voksne og op til 120 børn.

Det vil i alt koste næsten 2,2 millioner at etablere de 40 flygtningepavilloner, men Esbjerg Kommune søger Udlænginge-, Integrations og Boligministeriet om 50 procents tilskud.

Sådan skal flygtningepavillonerne indrettes:

Sådan skal flygtningepavillonerne i Bramming formentlig indrettes.
Sådan skal flygtningepavillonerne i Bramming formentlig indrettes.