610 børn og unge spiller nytårs-badminton i Tønder

I denne weekend står DGI badminton for sjette gang bag et stort badmintonstævne i samarbejde med Tønder Badminton Klub og Sydslesvigs danske Ungdomforeninger, SdU.

Hele 610 spillere fra 73 forskellige klubber deltager i stævnet, og det betyder, at man har været nødt til at finde ekstra haller til afvikling af de næsten 1400  badmintonkampe, som skal spilles.

Lørdag spilles der i syv haller. Det er de tre haller i Tønder og fire haller i Løgumkloster.

Ud over de 610 spillere er der tilmeldt 90 ledere, der skal overnatter og bespises i Tønder.

Igennem årene er tilslutningen til stævnet vokset og i år er der spillere med fra hele Danmark - på nær Bornholm. Dertil kommer så spillerne fra Sydslesvig.