TV der bevæger dig

70 store vindmøller på vej i Haderslev

70 kæmpe vindmøller er på vej i Haderslev Kommune. Kommunen er i gang med at vælge otte områder, hvor der må opstilles vindmøller med en højde på 120 til 150 meter.

Haderslev Kommune har siden sidste år arbejdet med en vindmølleplan og holdt borgermøde. Debatoplægget rummede en bruttoliste med 24 mulige placeringer.

Tilbage er nu otte områder, der er vurderet på grundlag af naturværdier og hensynet til naboer.

Vindmølleplanen giver ikke i sig selv mulighed for at opstille vindmøller, men der kan søges om tilladelse til at opsætte vindmøller efter planen.

Hvis alle otte nye vindmølleområder realiseres, vurderer kommunen, at der bliver opsat cirka 70 vindmøller svarende til i alt cirka 170 MW.

Der er allerede i kommunen opsat cirka 60 vindmøller svarende til cirka 70 MW. En del af disse vil blive nedtaget som led i et nyt projekt eller blive opgivet, fordi de ikke er økonomisk rentable.

Høring i otte uger

Forslaget til vindmølleplanen kommer efter Haderslev Byråds behandling 28. august i offentlig høring i otte uger. Herefter gennemgår og vurderer byrådet alle de indkomne hørringssvar, hvorefter indholdet i den endelige vindmølleplan fastlægges.

Der forventes en endelig politisk vedtagelse af vindmølleplanen som et tillæg til kommuneplanen i slutningen året.

Til de enkelte projekter skal der udarbejdes lokalplan og en miljøvurdering.

Naboer bliver kompenseret for værditabet på deres ejendom.

En typisk vindmølleopsætning på for eksempel fire 2,3 MW vindmøller udløser et engangsbeløb på yderligere ca. 800.000 kroner til initiativer i nærområdet og resten af kommunen.

Byrådet vil tage beboerne i lokalområder med på råd om, hvordan pengene skal bruges.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden