TV der bevæger dig

AC Horsens tabte stort

Cheftræner Johnny Mølbys hold bliver ved med at tabe.

AC Horsens bliver ved med at tabe. I går vandt FC Midtjylland 5-2 over Horsens, som dermed fortsat ligger til nedrykning.

Superligekampen i Herning begyndt med tre mål indenfor få minutter.

FC Midtjylland kom foran 1-0 ved Rilwan Hassan, men få minutter efter udlignede Troels Kløve.

Men igen gik der kun få minutter, inden der stod 2-1 til FC Midtjylland på et mål af Morten Duncan Rasmussen.

- Vi kom egentlig fint ud til kampen og havde godt styr på deres lange bolde, men så scorede de alligevel til 1-0, og efterfølgende var vi ganske enkelt ikke dygtige nok på deres dødbolde. Vi har tidligere vist, at vi godt kan dække op, men tingene går ikke vores vej i øjeblikket. Det var vigtigt for os at få udlignet så hurtigt efter deres 1-0 mål, men vi var jo næsten ikke færdige med at juble, da de scorede til 2-1, og det blev et afgørende stød. Det blev klart bedre i 2. halvleg, men da var kampen afgjort, siger Jeppe Mehl fra AC Horsens til klubbens hjemmeside.

Efter en halv time øgede FC Midtjylland til 3-1 på et mål af Sylvester Igboun.

Otte minutter efter 3-1 målet scorede Morten Duncan Rasmussen igen til 4-1, da han headede et Jesper Juelsgård-frispark ind.

Efter pausen blev AC Horsens indsats bedre, og Martin Spelmann reducerede til 4-2 på et straffespark 10 minutter før tid.

Det nyttede dog ikke meget, da Danny Olsen kort efter øgede til 5-2 - også på et straffespark.

- Hvis kampen i dag var vigtig, så er kampen på lørdag mod AGF sindssyg vigtig. Det er to hold i krise, der skal møde hinanden, og vi skal simpelthen have tre point. Det ligger udelukkende i vores egne hænder, og vi skal erkende, at vi ikke får hjælp af andre hold. Vi skal vinde, og vi skal begynde på lørdag, siger Jeppe Mehl til klubbens hjemmeside.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden