TV der bevæger dig

Ældre Sagen kikker kommunen over skulderen

Arkivfoto

I Esbjerg Kommune får svage ældre uden ressourcer til selv at råbe op nu hjælp til kampen for hjemmehjælp og genoptræning.

I både Bramming, Ribe og Esbjergs lokalkredse har Ældre Sagen lavet særlige KVIK-grupper med fokus på de to felter, skriver JydskeVestkysten.

- Vi får utroligt mange opringninger fra ældre, der sidder derhjemme og følger sig svigtet lige præcist på de to områder: hjemmehjælp og genoptræning. Så nu er vi en slags advokat, der kigger kommunen og samfundet over skulderen, siger Hanne Meyer, formand for Ældre Sagen i Esbjerg.

Karen Ibsen er en af de seks, som ældre med behov kan ringe til, og det gør de i stigende grad. Alene den forgangne uge har tre ældre ringet for at få hjælp. Den består i at kontakte kommunen eller plejehjemmet, gå ind i sagen og eksempelvis sidde med ved visitationsmøder hos de ældre.

- Vi er vagthund, kan du sige, og som regel hjælper det gevaldigt. Vi kan jo ikke bevilge de ældre hjemmehjælp, men vi kan sørge for, at de i hvert fald får det, de er berettiget til efter serviceloven, siger Karen Ibsen.

Ifølge borgmesteren i Esbjerg, Johnny Søtrup (V), arbejder kommunen på at mindske udgifterne til hjemmehjælp ved at lære de ældre selv at klare tingene.

- Det giver samtidig de ældre mere værdighed og mindre afhængighed. Men de ældre, som virkelig har brug for hjælp, skal have, hvad de har krav på. Vi har ikke noget imod at blive kigget i kortene, siger han.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden