TV der bevæger dig

Aftale om strålebehandling i Flensborg fornyet

Sønderjyske brystkræftpatienter kan fortsat få strålebehandling i Flensborg. Den 27. februar fornyede Region Syddanmark aftalen om behandling af kræftpatienter på Malteser St. Franziskus Hospital.

Region Syddanmark overtog aftalen med hospitalet fra Sønderjyllands Amt i 2007. Siden da har omkring 300 kræftpatienter om året fået behandling i Flensborg.

- Både patienter og involverede afdelinger har været tilfredse med aftalen både i forhold til kvaliteten og servicen. Vi har valgt at fortsætte aftalen for at sikre borgerne den mest optimale kræftbehandling, siger Carls Holst(V), regionsrådsformand i Region Syddanmark og fortsætter:

- En af måderne at gøre det på er ved at give dem muligheden for at vælge strålebehandling i deres nærområde.

Hospitalet i Flensborg behandler årligt 1.600 patienter, hvoraf de 300 altså er her fra regionen.

Samarbejdsaftalen er et supplement til regionens stråleafdelinger i Vejle og Odense. Den fornyede aftale løber indtil 2016.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu