TV der bevæger dig

Alfred alene i reden – er de gamle rejst?

Alfred står lidt rastløs i reden. Er han efterladt? Billedet er fra kl. 22.20 i aften. Foto: Storkene.dk og TV SYD

På storkene.dk skrives der om, at ungen Alfred er alene i reden. Nogle mener, at forældrene er draget sydpå.

- Tommy og Annika har de sidste to uger ikke taget imod det mad, de er blevet tilbudt. Men i aftes tog de for sig af retterne og fik over to kilo. Det kunne være tegn på, at de er fløjet sydpå, siger TV SYDs storkeekspert, Mogens Lange.

Han tror nu ikke, at det er tilfældet.

- Jeg tror, at de sidder et sted. På gårdens teag – eller på kameramasten. Det forlyder også, at Annika har været på reden ved 20-tiden i aften. Måske er de bare blevet trætte af Alfreds tiggeri?, tilføjer han.

De andre år er forældrene fløjet sammen med ungerne. Eller samme dag. Derfor tror Mogens Lange ikke, at de har efterladt ungen.

- Måske har de indset, at der er regn på vej. Men det er snart ved tiden, at de forlader Smedager. Hvis vejret bliver bedre, kunne det godt være søndag eller mandag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden