TV der bevæger dig

Alt er fint i storkereden i Smedager

Storkene i Smedager har det godt. Om fjorten dage er de måske på vej til Afrika. Foto: Storkene.dk og TV SYD

Bekymrede seere kan tage det roligt. Storkene har det godt.

- Det er helt naturligt. Alt er godt, siger storkeekspert Mogens Lange fra Storkene.dk til situationen i storkereden i Smedager.

Nogle dage er reden tom i flere timer ad gangen, og mens ungerne har været møgbeskidte, er forældrene rene og hvide. Lørdag slog to rene storke sig ned i den tomme rede, de knebrede og lavede parringsbevægelser. Det har fået nogle seere til at ringe til TV SYD med spørgsmål, om hvorvidt nye storke har fortrængt de gamle, eller om de måske nu er fløjet til Afrika. Men alt er godt, siger Mogens Lange.

 De har det simpelthen bare godt

Mogens Lange, storkeekspert, Storkene.dk

- Det har regnet meget, så nu er der masser af tilgængelige orm og anden føde. Det bruger storkene timer væk fra reden til at fouragere i. De rene, hvide storke er forældrene, og deres adfærd er et tegn på, at de er i topform. De har det simpelthen bare godt, siger den begejstrede storkeekspert.

Han oplyser, at de første storketræk er begyndt over stræderne ved Bosperus og Gibraltar til Afrika, men at det formentligt er tidligt fødte sydeuropæiske storke.

- Jeg håber, vi har vores storke i Smedager i fjorten dage endnu, inden de spreder vingerne og svæver sydpå, siger Mogens Lange.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden