Anmelderne jubler: Se billederne fra anerkendt udstilling

Den internationale udstilling 'Magtens Smykker' på Koldinghus bliver rost til skyerne. Her er et lille udpluk af smykkerne.

Da dronning Margrethe lagde vejen forbi Kolding i forbindelse med byens 750 års jubilæum tidligere på måneden, var hun med til at åbne udstillingen 'Magtens Smykker' på Koldinghus.

Se galleriet med nogle af smykkerne øverst i artiklen.

Udstillingen har fået rosende anmeldelser i flere danske aviser. 

- På kanten af det geniale, skriver JydskeVestkysten.

- Imponerende udstilling, lyder det fra Kristeligt Dagblad, mens Politiken sætter følgende ord på:   

- Koldinghus fejrer sig selv med en udstilling, der er så gennemført, at man næsten taber vejret. Noget af det mest overlegne, der længe er set på noget dansk museum.

Koldingshus har lånt smykkerne af blandt andre det danske, svenske og britiske kongehus.

Men der er også smykker fra Kongernes Samling på Rosenborg, Designmuseum Danmark, Napoleonmuseet i Schweiz, Tiffany i New York, Cartier i Paris, Shamballa Jewels samt en række smykker fra andre danske og europæiske museer, virksomheder og private samlere.