TV der bevæger dig

Arla står til bøde efter omtale

Arla indrømmer, at deres chauffører har kørt for hurtigt.

Arla står til en bøde efter torsdagens gode omtale af, at firmaets skal sænke farten fra 90 til 80 km/t. Det er nemlig forbudt at køre 90 km/t med lastbiler.

00:31 Luk video

 Det er så vidt vides første gang, at en virksomhed direkte indrømmer, at dens chauffører konsekvent har kørt for stærkt.

Undrer politimand

Erik Mader, der er leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger til DR Sjælland, at alle chauffører og virksomheder godt ved, at den højst tilladte hastighed for lastbiler er 80 km/t på motorvej.

- I langt de fleste tilfælde betyder det, at de har kørt for hurtigt, og at de kan få en bøde. Det kan undre mig som politimand, at man ikke konsekvent har fulgt de gældende hastighedsgrænser for køretøjer, siger Erik Mader.

Fart-begrænser

Når mange lastbiler alligevel kører i nærheden af de 90 km/t, hænger det ifølge politikommissæren sammen med, at de indbyggede fartbegrænsere går til 85-90 km/t.

En grænse, der i sin tid blev vedtaget i EU-regi. Argumentet for at lægge grænsen så højt var, at det skulle lette overhalinger i særlige situationer.

- Men set i bakspejlet er det ikke kun i overhalingssituationer, at det bliver udnyttet. Det bliver udnyttet under hele kørslen for langt de fleste af chaufførernes vedkommende, konstaterer Erik Mader.

Elefant-overhalinger

Det er fart-begrænsernes skyld, at lastbiler i dag laver "elefant-overhalinger". Når to køretøjer er begrænsede, vil en overhaling tage flere kilometer, hvis forskellen i hastighed kun er et par km/t. Derfor vil overhalinger kunne overstås hurtigere, hvis alle holder fartgrænsen på 80 km/t på motorveje.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden