TV der bevæger dig

Autocamper fra Jels misbrugt til menneskesmugling

07:30

Niels Brændekilde med sin raserede autocamper efter menneskesmuglingen

1 af 2

En autocamper, som blev franaret en udlejer fra Jels, blev misbrugt til menneskesmugling. Via GPS kunne ejeren i Jels følge den gennem Europa. Nu står ejeren tilbage med en hærget ildelugtende autocamper.

Autocamperen stinker og trænger voldsomt til en hovedrengøring.

Det kommer til at kræve mere end almindelig mange klude, meget sæbe og rigtig meget knofedt at komme sporene af menneskesmuglingen til livs. Ejeren Niels Brændekilde, direktør i NBC Brændekilde, må erkende, at det ukendte antal asylansøgere har skoddet deres cigaretter alle vegne og brændt hul. Lugten fra det overfyldte toilet er infam.

Mellem jul og nytår lejede en mand autocamperen. men han udgav sig for en anden. Nemlig en mand i Søndersø på Fyn. Som havde fået frastjålet sin identitet for to år siden.

02:42 Luk video

På GPS'en kunne ejeren Niels Brændekilde se sin autocamper tage turen hele vejen til Milano i Italien og tilbage igen. Milano er kendt for at være Europas største knudepunkt for menneskesmugling.

Herfra bliver illegale bådflygtninge sendt videre mod Nordeuropa. Mod dyr betaling til bagmændene. Ofte går turen til Kolding og det sydlige Jylland. Det danske midtpunkt for menneskesmuglingen. Turen foregår for eksempel i lukkede kassevogne eller som her: I en autocamper.

Hør interviewet med direktør Niels Brændekilde:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden