TV der bevæger dig

Bil ramt af flyvende sofa

00:37

Bilen blev stærkt skadet.

1 af 2

En familiefar fra Dybbøl oplevede i går aftes sit livs mareridt, da hans bil lige nord for Rødekro blev ramt af en flyvende hjørnesofa.

Sofaen landede i højre side af hans Citroën Berlingo - lige præcist der hvor René Benkjers otte måneder gamle datter sad i sin autostol.

René Benkjer var på vej hjem fra familiemiddag i Skodborg, da han pludselig registrerede noget, der kom flyvende mod ham på den mørke landevej ved Hovslund.

Totalskadet

Og det var altså en hjørnesofa.

Påkørslen - med 80 kilometer i timen - totalskadede hans bil, men det lykkedes ham at trille ind til Hovslund - selv om bremserne blev ødelagt ved mødet med sofaen.

Her fik familien hjælp hos en lokal dagplejer, inden mor, far og de to børn kunne køres hjem til Als af familiemedlemmer.

Sofaens ejer efterlyses

René Benkjer har sendt billederne til TV SYD - i det håb, at ejeren af den forfløjne hjørnesofa melder sig.

Han formoder, at den er fløjet af en forbikørende bil, hvor føreren ikke har spændt sin sofa ordentligt fast.

Resterne af hjørnesofaen kan afhentes hos Dansk Autohjælp i Vojens.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden