TV der bevæger dig

Biler sat i brand med fyrværkeri efter politiaktion

00:29

Ukendte gerningsmænd havde fyret fyrværkeribatterier af inde i bilerne. Video: Local Eyes

Efter at Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag beslaglagde stjålet fyrværkeri i Varbergparken, blev to biler sat i brand med fyrværkeri.

To mænd på 19 og 20 år vil i løbet af i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg sigtet for indbrud i en container med fyrværkeri i Haderslev. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse til TV SYD.

Syd- og Sønderjyllands Politi fandt fyrværkeriet i en kælder under Varbergparken i Haderslev tirsdag eftermiddag. De mødte talstærkt op på stedet for at undgå uroligheder.

Politiet beslaglagde det eksplosive bytte og forlod området. Men kort efter måtte de vende tilbage til Varbergparken, da de kl.17.30 modtog en anmeldelse om, at der blev fyret større mængder fyrværkeri af i området.  

Ikke blot havde ukendte gerningsmænd fyret fyrværkeri af ulovligt - de havde gjort det inde i to biler, der stod parkeret. Gerningsmændene havde smadret ruderne i to varebiler, stillet fyrværkeribatterier ind på sæderne og antændt batterierne.

Politiet sendte en større styrke ud, som blev i området indtil omkring kl. 22.00, hvor der endelig blev ro.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden