Billund får to ruter til Alicante

Ryan Air har hidtil været ene om at flyve fra Billund til Alicante. Nu vil Norwegian også flyve på ruten.

Det sker fra næste sommer.

Oplysningen kom frem i forbindelse med det norske lavprisflyselskabs etablering af en ny base i Alicante.

På et pressemøde i Oslo præsenterede Norwegians koncernchef Bjørn Kjos et rutekort over de kommende Alicante-ruter for sommeren 2013.

Her var ruten fra Billund til Alicante ifølge check-in.dk indtegnet.