TV der bevæger dig

Blotter sigtet: Lavede helikopter mod politiet

Foto: Colourbox

Syd- og Sønderjyllands Politi sigtede torsdag en ældre mand for at svinge sin penis mod politiet og strandgæster.

Den varme dag torsdag fik danskerne til stranden. En 62-årig mand på Vejers Sydstrand fik dog formentligt noget ekstra varme i kinderne, i forhold til de andre gæster på stranden, da han blev opdaget af en patrulje.

- Vi har en patrulje i nærheden af stranden, som bliver prajet af nogle unge mennesker, der fortæller, de har været udsat for en blotter, fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard.

De unge mennesker pegede op på en mand, der stod i klitterne, og da politibetjentene nåede frem til manden, der kommer fra Esbjerg-egnen, stod han med bukserne rundt om anklerne.

- Han lavede eftersigende helikopteren mod betjentene, før han opdagede, at de var betjente. Han prøvede så at flygte, men han nåede ikke ret langt. Det er sjældent, at vi på den måde tager en blotter på fersk gerning, siger vagthavende Søren Strægaard.

Den 62-årige mand fra Esbjergegnen er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse og blev afhørt på stedet af politiet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden