TV der bevæger dig

Se dokumentaren: Familier vælger Sønderho over Vesterbro

32:41

"Lyset i Sønderho" - dokumentarfilm fra 2018 produceret af Anders Holmgaard.

Der bor ti familier med børn i børnehavealderen i Sønderho, og flere af dem er flyttet til øen indenfor de seneste år. Se dokumentar om livet på Fanøs sydspids.

"Lyset i Sønderho" er en helt ny dokumentarfilm om livet i Sønderho. Den kan ses gratis på TV SYD+ og tvsyd.dk.

Byen på Fanøs sydspids er mest kendt for den årlige Sønderhodag med den tilhørende egnsdans Sønderhoning, men det er ikke kun den årlige fest, der tiltrækker folk til byen. 

Lyset i Sønderho

Dokumentarfilm fra 2018 produceret af journalist Anders Holmgaard.

Vises første gang på TV SYD+ lørdag d. 14/7 kl.19:55 og søndag 15/7 kl. 18:25

Se den allerede nu i playeren øverst i artiklen.

For det lille bysamfund med cirka 300 indbyggere kan noget helt særligt, som vækker opsigt også udenfor øen og landsdelen.

"Lyset i Sønderho" skildrer livet i det lille bysamfund, der er så unikt, at det tiltrækker børnefamilier fra storbyerne. 

- Det var ikke særlig fedt at være børnefamilie i København, og vi kunne slet ikke forestille os, at vores søn skulle vokse op dér og selv cykle i skole på Vesterbro.

Sissel Nathalie Holse, tilflytter til Sønderho

Der bor ti familier med børn i børnehavealderen i Sønderho, og flere af dem er flyttet til øen indenfor de seneste år.

Det startede med en uges ferie

En af dem, der er flyttet til Fanø og Sønderho, er Sissel Nathalie Holse, der tog sin mand og to børn med. De tog den store beslutning om at flytte 315 kilometer vestpå et års tid efter, at de havde tilbragt en uges ferie i Sønderho:

- Det var ikke særlig fedt at være børnefamilie i København, og vi kunne slet ikke forestille os, at vores søn skulle vokse op dér og selv cykle i skole på Vesterbro, fortæller hun i dokumentarfilmen.

Men selvom tempoet måske er en anelse lavere i Sønderho end på Vesterbro i København, så mener Sissel Nathalie Holse bestemt ikke, at det er kedeligt. For der er et stærkt fællesskab i byen og blandt småbørnsfamilierne:

Sissel Nathalie Holse er flyttet fra Vesterbro i København til Sønderho på Fanø med sin familie. Foto: Anders Holmgaard / "Lyset i Sønderho"

- Det er lidt komisk, at man siger, man flytter for at få ro og fred, men her sker der noget hele tiden, siger hun.

Tilflyttere til Fanø

Næstefter Esbjerg kommer de fleste tilflyttere til Fanø fra København.

I 2014-2016 flyttede 55 mennesker fra København til Fanø.

Kilde: Kontur/Region Syddanmark

Hus med have fristede

Frederik Rydahl Brink og hans kone Katrine er også flyttet til Sønderho, men det lå egentlig i kortene, at familiens liv skulle udfolde sig i København:

- Vi havde besluttet os for, at vi skulle bo her et år for at se det hele an. Men da vi havde boet her en måned sagde Katrine, at hvis det stod til hende, så skulle vi bor her resten af livet.

Frederik Rydahl Brink, tilflytter til Sønderho

- Min kone, Katrine, havde forestillet sig at bo i København hele sit liv, og det var vi sådan set også indstillede på. Det kunne jeg nok også godt have levet med, men da vi så fik børn, så rykkede prioriterne sig lidt. Det med, at man kunne få en have, og man kunne få et lille og nært samfund, som er anderledes end at bo i København. Det var meget tiltalende, siger Frederik Rydahl Brink.

Og det tog da heller ikke lang tid inden at enhver tvivl om, hvorvidt livet i Sønderho var det rigtige for dem, forsvandt:

- Vi havde besluttet os for, at vi skulle bo her et år for at se det hele an. Men da vi havde boet her en måned, sagde Katrine, at hvis det stod til hende, så skulle vi bor her resten af livet.

Så nu har familierne ingen planer om at rejse væk fra øen igen. Og i følge en opgørelse fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik kan de måske se frem til et lykkeligere liv på Fanø, end hvis de boede et hvilket som helst andet sted i regionen. Således svarer 66% af indbyggerne på Fanø, at de er meget tilfredse med livet. Gennemsnittet for regionen er 62,8%.

Frederik Rydahl Brink og hans familie er en af de nye børnefamilier i Sønderho på Fanø. Foto: Anders Holmgaard / "Lyset i Sønderho"

Se meget mere om de to familier, fællesskabet og livets gang i Sønderho i "Lyset i Sønderho", der sendes på TV SYD+ og kan ses i playeren øverst på siden.

 

Så billige er husene - og så glade er beboerne på Fanø

Huspriserne på Fanø er markant lavere end i København:
Fanø: 8.991 kr. pr. m2
København: 37.658 kr. pr. m2
Hele landet: 13.428 kr. pr. m2

Andelen af indbyggere, der er "meget tilfredse med sit liv for tiden":
Fanø: 66,6%
Region Syddanmark: 62,8%

Kilder: Kontur/Region Syddanmark og Realkreditrådet
 

Børnefamilierne i Sønderho hygger sig med hinanden og øver sig på sønderhoning, der er den lokale dans. Foto: Anders Holmgaard / "Lyset i Sønderho"

Sønderhodagen er årets festlige højdepunkt i Sønderho på Fanø. Foto: Anders Holmgaard / "Lyset i Sønderho"

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden